64 / 236
56
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
Admiral Gabel, der i 1717 stod i Spidsen for Søværnet, skal have sagt,
at han ikke kunde tænke paa Linieskibenes Tilstand, uden at Haarene rejste
sig paa hans Hoved. Meget beslægtede Fornemmelser maa sikkert have
paatvunget sig de Mænd, der mellem Treaarskrigen og Krigen 1864, svæk
kede vor Hærs Befalingsmandskorps i Stedet for at styrke det, naar de,
ogsaa efter Krigen 1864, rigtig tænkte over den Politik, de havde ført, og
over den store Betydning, Befalingsmændene har for en Hærs Kampkraft.
Landkadetakademiets Liv er gennem Aarene fulgt med Opmærksomhed
fra mange Sider og har været udsat for megen Kritik. Den Kritik, der be-
staar i at sammenligne det menneskelige med det ideale, vil altid give det
menneskelige et stort Deficit og er dog fuldt ud berettiget, idet den jævner
Vejen for Fremskridt, selv om den føles som noget ubehageligt. En anden
Art af Kritik er vel den, der bestaar i at sammenligne
2 menneskelige Ting
med hinanden, men ogsaa den maa tage det ideale som Udgangspunkt og
se, hvilken af de to, der ligger dette fjærnest. Man kunde sammenligne det
danske Landkadetakademi med lignende Institutioner andet Steds, f. Eks.
det tilsvarende prøjsiske, der dannedes af enkelte spredte Kadetinstitutioner
i 1717, altsaa omtrent samtidigt med det danske. Man vil ved denne Sammen
ligning finde, at de to Indretninger begge ligger langt fra det ideale, men
at Forskellen paa dem egentlig ikke er stor og for en Del skyldes Forhold,
som ingen af dem var direkte Herre over. De begyndte begge to dødt.
Det prøjsiske er i sin første Tid karakteriseret ved jernhaard, militær Streng
hed i Opretholdelse af Mandstugt og Disciplin, mindst mulig Indrømmelse
i videnskabelig og human Retning, spartansk Levevis, Fugtel, Krumslutning,
Stokhus, Haandjern, Indøvelse i praktiske Færdigheder, ydre Dressur uden
aandelig Udvikling. De hævede sig begge senere, det prøjsiske ved kraftig,
aandfuld Impuls fra Frederik den Store, der selv havde været Kadet. En
Skrivelse fra ham i 1740 til Kadetkorpsets Chef begynder med følgende
Ord: »Den fornemste Opgave for Hr. Oberstløjtnant v. Oelsnitz og Kadet
korpsets Kaptajner er at bibringe Kadetterne en fornuftig Ambition og at
fremkalde hos dem Kærlighed til og Højagtelse for den prøjsiske Hærs
Tjeneste«. Der følger herefter en Instruktion, som kræver legemlige Straffe
afskaffede og Kadetterne indøvede i fornuftig og ordentlig Tænkning og
Dømmen. Det kneb for den gamle Tids Officerer at fatte og praktisere
deres Konges Tanker, men det lykkedes efterhaanden, maaske først rigtigt
hen mod 1750, da den fremragende Professor Ramler, Lærer i Logik og i
de skønne Videnskaber, var ansat ved Akademiet og indprentede sine Elever,
at Lærere, Bøger og Systemer kun er døde Kapitaler, naar de ikke formaar