123 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
havn«. —De mange hentydninger i teksten til norske klipper for
klarer monumentets udseende. Fru de Schøller var stiftamtmanden
i Trondheim, Stie Tønsbergs, anden hustru. Hun lå oprindelig
begravet i Nikolaj Kirke, men overflyttedes hertil efter kirkens
brand. Nogle børnebørn af navnet v. Krogh har også fundet deres
grav her. Gehejmerådindens eneste datter var nemlig gift med
general G. F. v. Krogh.172
Hvor vejen hen til graverboligen drejer af fra hovedgangen
langs Jagtvej, står det pompøse gravmæle over »borger og viin-
handler«
Haagen Hagen,
et monument der mest af alt ligner en
miniature-kopi af Frue Kirkes tårn. Under et halvbueformet hul
rum i facaden findes et bredt bælte med en marmortavle, der
bringer den afdødes data. Forbilledet synes at være professor
Aasheims mindesmærke - der jo, ganske rigtigt, er af domkirkens
bygmester, C. F. Hansen.
På G. G. Freunds mindesmærke over
Jacob Deichmann
—ved
vejen hen til graverboligen - ses i relief Lazarus’s opvækkelse.
Deichmann, der var Gyldendals svigersøn, og som boghandler
den dygtige mellemmand mellem denne svigerfader og Jacob
Hegel, erindres i vore dage bedst som legatstifter.
Lige foran ligger nu kirkegårdens ejendommeligste bygning:
Graverboligen, en seværdighed af rang som præcist udtryk for
tiden omkring 1806, da den blev til, Christian V IF s sidste dage.
Det venlige hus, lidt i retning af en bondegård, anstiller sig for
den, der betragter det nordfra, som et tempel med søjler. Små
borgerligheden i antikt skrud!
Det var den ofte omtalte læge og viceborgmester Jens Bang,
der foreslog en graverbolig, indrettet med fire værelser og køkken
—til benyttelse af graveren —, hvortil et ligkammer, hvor kisterne
kunne stå, til graven var muret. Bang gav selv tegning til huset,
i 1805 blev forslaget vedtaget, og man tog straks fat på byggeriet,
123