Previous Page  127 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 127 / 199 Next Page
Page Background

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

net endnu i fuld blomst. »Folkets Nisse« bragte i alt fald i 1875

en vittighedstegning, der viser en lille familie forsamlet om et

gravsted, hvor man gør sig til gode med frokosten. - Broby-Johan-

sen mener i øvrigt, at kirkegårdsspiseriet er en urgammel skik, op­

rindelig blevet til i form af et »mindemåltid« for den afdøde.174

Går man nord om graverboligen, ser man ved parkeringsplad­

sen tre ældgamle ligsten af den type, der anvendes ved kirke­

begravelser. De to er buede, den midterste flad.

Ude i gangen langs Jagtvej findes - et stykke syd for graver­

boligen - den store komiske skuespiller

Hans Christian Knudsens

grav. Knudsen var den første danske skuespiller, som modtog en

orden, men det var ganske vist kun, fordi han ved sine patriotiske

»deklamatorier« i krigens tid efter år 1800 havde begejstret lige­

sindede landsmænd til kamp mod fjenden eller til udslettelse af

krigens spor gennem indsamlinger. Som skuespiller var Knudsen

den geniale gøgler, stor i kunst og stor i overdrivelser, som så

mange før og efter ham. Intet under at hans begravelse blev en

københavnerbegivenhed, »en Jordfæstelse«, skriver P. Hansen,

»hvis Lige aldrig før eller senere har hædret en scenisk Kunstner.«

Dannebrogsmænd bar kisten ind i Trinitatis Kirke, hvor bl. a.

biskop Balle talte. Kongehuset var repræsenteret, og de matroser,

der ved Knudsens indsamlinger var løskøbt fra fangenskabet i

England, bar ham til graven. Ligtogets 11 2 kareter nåede fra kir­

kegården til ravelinen. Ved graverboligen standsede toget, medens

Trinitatis Sogns skolebørn sang en salme til basunakkompagne­

ment. Ved graven talte provst Gutfeldt til den enorme skare af

tilskuere. - Speciel berømmelse vandt denne begravelse, fordi Bag-

gesen, der beundrede Knudsen som kunstner, men hadede hans

overdrivelser, begik den utrolige taktløshed at offentliggøre et

epigram, der bragte folk til raseri og fik adskillige svar, bl. a. fra

127