133 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
kunne befrygtes, at oprettelsen af et sådant kapel ville skade kir
kernes indtægter, idet begravelserne fra kirkerne ville blive færre,
når denne konkurrent kom til. Det evige problem: Kampen om
kunderne! Man foreslog da, at prisen for en begravelse fra det nye
kapel skulle sættes så højt, at benyttelsen automatisk indskrænke
des, samtidig med at kirkerne fik erstatning for det eventuelle tab.
Dette smagte naturligvis ikke magistraten, da kapellet jo netop
var tænkt oprettet for dem, der ikke havde råd til kirkebegravelser,
og det kompromis, som kirkeværgen foreslog, nemlig at kapellet
alene skulle bekostes af Helliggejst Kirke, fandt man ikke lykke
ligt. I 1867 besluttedes det omsider at opføre kapellet for kirker
nes fælles regning. Reglementet fastsatte taksten for benyttelse af
det store kapel til 6 rdl., for et af de mindre til 4 rdl. - Begravel
ser på Vestre Kirkegård var billigere. - Senere modereredes beta
lingen for begravelser fra det lille kapel til det halve, altså 4 kro
ner. Dog krævedes der særlig betaling for korsang. Hver begra
velses udstrækning fastsattes til højst tre kvarter.
I kapellet fandtes en forhal, værelser for præst og ligbærere, en
stor og to mindre sale, samt et rum, hvor flere lig kunne henstilles.
Desuden var her bolig for opsynsmanden og et særligt rum til to
kister, indrettet med henblik på eventuelt skindøde. Lægerne efter
lyste før opførelsen et lokale, hvor der kunne foretages obduktion.
Kapellet, der var opført af stadsbygmesteren under tilsyn af arki
tekt Valdemar Ingemann på grundlag af tegning af J. D. Her
holdt, fik i 1888 centralvarme.186
Som omtalt, skærmedes kirkegården »uden for murene« mod
øst indtil 1880 kun af et stakit. Det var naturligvis ikke tilstrække
ligt, og der lyder da også hyppige klager over, at indhegningerne
gennembrydes, medens gravene mishandles. Da byen voksede ud
ad denne kant til, blev det nødvendigt med forsvarligere afspær
ring, da der ofte klagedes over vagabondering. Grundstykket
J33