131 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
alen, var kirkerne godt i gang med at udvide uden for murene.
Indtil Vestre Kirkegård oprettedes —samtidig med at man i 1865
vedtog ikke at udvide Assistens Kirkegård mere - havde man en
snes gange måttet sælge af frijorden på grund af pladsmangel.
Udover de kirker, der hele tiden havde haft andel i kirkegården,
var i 1853 Christianshavns kirker og i 1862 Johanneskirken blevet
parthavere. Da en del kirker imidlertid savnede jord i 1870, til
bagekøbtes for fælles regning 6000 kvadratalen af Vor Frelsers
Kirkes grund til fælles liniebegravelses-kirkegård, medens frijord
indrettedes på den nye Vestre Kirkegård. Det er princippet fra det
18. århundrede, der går igen: Man søger at få folk til at købe
gravsteder på de fjerntliggende steder ved at reducere priserne
der.181
Gennem hele perioden, op til den tid, da kommunen overtog
kirkegården, var den pris, kirkerne betalte for jorden: 8 skilling
pr. kvadratalen —oprindelig endda kun 4 skilling. Det var en god
forretning for dem. »Blade fra Kirkegaarden« fortæller i 1879
om de gravsteder, der kan købes på 100 år: »Et saadan 4 □ Al.s
paa denne Linie [o: ud til Kapelvej] kjøbte jeg til en Familie sid
ste Aar for 207 Kr., som Kirken selv har givet 32 Øre eller maa-
ske Ingenting for, da det hidtil har været udlagt som Vei.«182
Året efter overtog kommunen kirkegården, og man vedtog da
bestemte takster for familiegravstedernes jord —og kun for denne,
da liniebegravelser og frijordsbegravelser nu ikke mere skulle
finde sted her. 6 kr. pr. kvadratalen blev resultatet, incl. gravning
m. m. -j- 24 kr. for hele gravstedet. Ved muren og de andre for
nemmere steder betaltes den dobbelte pris. Ethvert gravsted køb
tes på 20 år, men der kunne ske fornyelse - dog kun til 1980, da
det var meningen at nedlægge kirkegården; hvis gravstedet ikke
fornyedes, når en ny begravelse fandt sted i det, skulle der for
denne betales 10 kr. NB! Priserne var atter her billigere på Vestre
9*