Previous Page  129 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 199 Next Page
Page Background

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

meligt gravmæle i form af en hylde med to miniature-buster af en

mand og en kvinde. Medailloner ved siderne bringer data for to

familier uden angivelse af, hvem busterne forestiller.

Længere sydpå er den berømte balletmester

Vincenzo Galeotti

begravet, Bournonvilles italienske forgænger, der kom hertil 42 år

gammel og blev her til sin død. Han var teatrets højest betalte

kunstner, da balletten allerede dengang var den populæreste af

kunstarterne. Samtiden beundrede hans »oldnordiske« ballet »La-

gertha«, men den er forsvundet fra repertoiret som hele hans store

produktion, bortset fra bagatellen »Amors og Balletmesterens Lu­

ner«, der nu er en af de ældste balletter i verden. Da den - ca.

135 år efter Galeottis død - omsider vandt indpas på selve Pariser­

operaens scene, var stenen fra hans grav fjernet. Allerede i 1880’-

erne havde gravstedet været forsømt. Man har nu placeret en

natursten med navn og data på stedet.1 “

I den sidste grav ved Jagtvejmuren, den, hvori familien Bunt-

zen hviler, er bl. a. den unge læge

Georg Buntzen

begravet. Han

var fru Heibergs tilbeder og fru Gyllembourgs plejesøn. Onde tun­

ger udnævnte Johan Ludvig Heiberg til hans far. Digteren har

skildret den skinsyge yngling i »De Danske i Paris«, »Syvsoverdag«

og »De Nygifte«.178

Imellem gravene over for sydmuren lægger man mærke til

historikeren

Schierns,

fordi træet bag gravstenen efterhånden har

skubbet denne fremover, så den nu luder stærkt. —I selve hoved­

gangen er skuespilleren

Michael Rosing

begravet. Naturstenen

på graven er ny, rejst på privat initiativ. Det oprindelige monu­

ment fjernedes, efter at graven længe - allerede i 19 1 o —havde

været forfalden og stenen forsømt. Den norskfødte heltefremstil­

ler, Oehlenschlägers lærer, for hvem digteren skrev sin »Hakon

Jarl«, er dog altså ikke glemt endnu.179

Afdeling G er det sidste afsnit på den oprindelige kirkegård,

Historiske Meddelelser 9

129