134 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
her var i 1853 overdraget til Vor Frelsers Kirke, men siden delvis
tilbagekøbt, delvis lejet af kommunen. Nu ønskede man foran den
projekterede mur at indrette en grønning eller muligvis en lege
plads for det nye arbejderkvarter. Således opstod den trekantede
plads, der går omtrent fra inspektørboligen til hen mod Korskir
ken. Nogle borgerrepræsentanter ville nøjes med et gitter ind mod
kirkegården her, men 2. maj 1881 blev dog muren vedtaget. Den
skulle koste 15.000 kr. Kort efter anlagdes legepladsen. Den var
nødvendig her, men affødte vanskeligheder. Allerede i 1882 kla
ger enkefru J. Miihlendorff over, at hendes mands grav, der lig
ger på dette sted, er blevet ødelagt, da den er placeret foran den
nye mur og helt uden tilsyn. Man har opfyldt gangstien og gaden,
så at det gamle stakit om grunden nu er så lavt, at en voksen
mand kan skræve ind over det. Legepladsen har bevirket, at hæk
kene omkring gravene trampes ned, trækors røves o.s.v. Alle plan
ter er naturligvis væk. Enkefruen, der holder sin mands grav ved
lige og betaler en mand for at passe den, har klaget til kirkegårds
inspektøren, der har lovet at gå til politiet om det, men nu klager
hun i stedet for på højere sted, ønsker hegn om denne del af
kirkegården og graven istandsat. Borgerrepræsentationen henviser
imidlertid til, at det pågældende grundstykke om fem år skal op
høre at være kirkegård. Derfor lader man nu gitterlågen stå åben,
og derfor er muren anbragt bagved. Gravene er tilmed dårligt
holdt, og hvis dette fortsætter, kan bestyrelsen om et år lade dem
sløjfe. I øvrigt overlader man sagen til kirkegårdsbestyrelsen.187
Legepladsen blev ikke til gavn for kirkegården. I 1903 f. eks.
fandt der her bølleoptøjer sted af 15-20-årige drenge. Også med
»spritterne«, der holdt til i skuret bag kirken, havde kirkegården
vanskeligheder, skønt man foreslog politirazziaer, muren spækket
med glasskår og andre forebyggende foranstaltninger.
*34