Previous Page  134 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 134 / 199 Next Page
Page Background

H E N N I N G V A L E U R L A R S E N

her var i 1853 overdraget til Vor Frelsers Kirke, men siden delvis

tilbagekøbt, delvis lejet af kommunen. Nu ønskede man foran den

projekterede mur at indrette en grønning eller muligvis en lege­

plads for det nye arbejderkvarter. Således opstod den trekantede

plads, der går omtrent fra inspektørboligen til hen mod Korskir­

ken. Nogle borgerrepræsentanter ville nøjes med et gitter ind mod

kirkegården her, men 2. maj 1881 blev dog muren vedtaget. Den

skulle koste 15.000 kr. Kort efter anlagdes legepladsen. Den var

nødvendig her, men affødte vanskeligheder. Allerede i 1882 kla­

ger enkefru J. Miihlendorff over, at hendes mands grav, der lig­

ger på dette sted, er blevet ødelagt, da den er placeret foran den

nye mur og helt uden tilsyn. Man har opfyldt gangstien og gaden,

så at det gamle stakit om grunden nu er så lavt, at en voksen

mand kan skræve ind over det. Legepladsen har bevirket, at hæk­

kene omkring gravene trampes ned, trækors røves o.s.v. Alle plan­

ter er naturligvis væk. Enkefruen, der holder sin mands grav ved

lige og betaler en mand for at passe den, har klaget til kirkegårds­

inspektøren, der har lovet at gå til politiet om det, men nu klager

hun i stedet for på højere sted, ønsker hegn om denne del af

kirkegården og graven istandsat. Borgerrepræsentationen henviser

imidlertid til, at det pågældende grundstykke om fem år skal op­

høre at være kirkegård. Derfor lader man nu gitterlågen stå åben,

og derfor er muren anbragt bagved. Gravene er tilmed dårligt

holdt, og hvis dette fortsætter, kan bestyrelsen om et år lade dem

sløjfe. I øvrigt overlader man sagen til kirkegårdsbestyrelsen.187

Legepladsen blev ikke til gavn for kirkegården. I 1903 f. eks.

fandt der her bølleoptøjer sted af 15-20-årige drenge. Også med

»spritterne«, der holdt til i skuret bag kirken, havde kirkegården

vanskeligheder, skønt man foreslog politirazziaer, muren spækket

med glasskår og andre forebyggende foranstaltninger.

*34