138 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
ansigt, læses hendes data og indskriften: »Kærlig og trofast lærte
hun af sine brødre Christian og Theofilos at elske det skønne, og
ved hendes Gaver skal dets Vækst fremmes her hjemme, og hen
des Minde skal blive bevaret trofast gennem Tiden«. Nederst
ses tegnet: P , det gamle symbol for Kristus.
T
Søger man ud til vejen langs muren, finder man på afdeling K
komponisten C.
F. E . Hornemans
gravmæle, skabt af V. J. Mørk-
Hansen i lysegrå granit og kronet af forgyldte flammer. Det stræk
ker sig i hele gravens bredde, således at lavere blokke omgiver det
høje midterparti, hvor komponistens navn og data findes over
verset: »Hvad han har skabt til Folkets Gavn - i Flammer født i
Kamp og Savn - skal vokse gennem Tiden - og værne om hans
Navn«. Stilmæssigt tilhører dette monument skønvirketiden - lige
som f. eks. Emma Thomsens gravmæle. Bag på soklen findes
lyrens strenge angivet, også i forgyldning. — Versets profeti er
egentlig ikke blevet opfyldt. Den fine tonekunstners navn står i
skygge af både fortidens og eftertidens berømmelser. Hans smer
tensbarn, operaen »Aladdin«, opføres ikke, og det er Carl Niel
sens navn, man sætter i forbindelse med musikken til Oehlenschlå-
gers digt. Derfor er Hornemans værk ikke mindre lødigt, og glem
mes hans navn, er det ikke hans fejl.
Langt bedre huskes hans fader, skønt
Emil Horneman
vel
næppe er så betydelig en kunstner som sønnen. Til gengæld skabte
han nogle småsange, som alle kender —»Dengang jeg drog afsted«
og »Højt fra Træets grønne Top« er imellem dem - og Emil
Horneman er gennem »klaverskolen« blevet det første komponist
navn, generationer af børn er stødt på. Lorenz Frølich har skabt
monumentet ved midtergangen, lige ud for sønnens. Det bærer
lyren med folkesangens fugl og et snoet bånd, der indgraveret bæ
rer begyndelsen til musik og tekst til »Den tapre Landsoldat«.
138