141 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
i en meget ung Alder«, skrev »Hjemmet« i 1907. To og to står
deres navne på tavlerne; på St. Josephsøstrenes begravelsesplads
ved muren til afdeling D findes endog seks navne på hver tavle.
Der angives både søstrenes navne som nonner og deres borgerlige
navne.193
Gravskrifter kan være udtryksfulde. Ovre på afdeling C fortalte
et vers på forstanderen for Det kgl. Blindeinstitut på Refsnæs,
Grove-Rasmussens, grav om livsforelskelse: »Det er Levekunstens
Kærne: —Gennem let og tungt - om sit Foraarssind at værne —
holde Hjertet ungt«. Her, på nonnernes grave, mellem krucifikser
og kors, stod indtil for nylig et højt kors, der fortalte om de stik
modsatte følelser i et citat fra Thomas a Kempis’s »Christi Efter
følgelse«, 13. kapitel: »De jomfruelige Sjæle, som have fulgt Jesu
Christi Fodspor, hadede deres Liv i denne Verden for at bevare
det til det evige Liv. De kjendte hernede kun den Vej, som fører
til Himlen, nemlig Bøn, Kjærlighed og Offer«.
Materialhuset ved muren bag »benhuset« bærer et relief af
graverredskaber. Bygningen er i 1823 overflyttet fra afdeling A til
sin nuværende plads. I mellemrummet mellem den og benhuset,
der anvendes til gravstensmuseum, er en række gamle monumen
ter opstillet.194
Lidt vest herfor er
Chr. Sørensen
begravet, manden der gjorde
»den største tekniske opfindelse, der er gjort i Danmark«, nemlig
sættemaskinen. Gravmælet er i sandsten, af den type der i 1860’-
erne og 70’erne var så almindelig: Et kors øverst, indsat marmor
plade og påtrykt vedbendranke. Det svarer for så vidt godt nok til
Chr. Sørensens liv i nød og sygdom. Da han døde af tuberkulose,
måtte der skaffes hjælp til hans familie, og på hans banale grav
sten findes et uinspireret vers af H. P. Holst: »Han var en jævn,
en ringe Mand - javist, - men rastløs mod et ædelt Maal hans
141