147 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
Det er nu ikke alle, der ynder denne form for vedligeholdelse.203
Hvad de monumenter angår, for hvis fornyelse ingen betalte,
fortsatte ordningen fra 1828 indtil 1907, da kommunen overtog
istandsættelse og vedligeholdelse af de værdifuldeste gravmæler.
Hvert år indsendtes en fortegnelse over forfaldne monumenter til
Kultusministeriet, der overdrog til Nationalmuseets 2. afdeling
at undersøge de enkelte tilfælde og derefter traf bestemmelse om,
hvilke der skulle bevares, samt ydede midlerne dertil. Begravelses
væsenet skænkede plads uden vederlag.204
I »Politiken« foreslog Johannes Werner i 1 9 1 1 , at man skulle
omdanne den gamle del af kirkegården til et friluftspantheon,
hvorhen man kunne flytte - og bevare —de værdifuldeste monu
menter. Det gik ikke helt sådan, men man begyndte i stedet for
at opstille disse gravmæler i poppelalleen.205
I 1922 vedtog man en lov om vedligeholdelse af kirkegårde
og de enkelte grave, bl. a. med krav om, at grave, der ikke ved
ligeholdes, skal ryddes for ukrudt. Der skal tilladelse til at sætte
gitre om gravene, skæmmende mindesmærker kan forlanges fjer
net, medens de gravmæler, der pryder eller bevarer mindet om
en berømt personlighed, skal bevares. Medens tidligere de bedste
monumenter samledes, når gravene forfaldt, istandsættes de nu -
en del hvert år —for kommunens regning.206
Efter at Begravelsesvæsenet i 1925 var blevet henlagt under
magistratens 1. afdeling, fastsatte Borgerrepræsentationen en ved
tægt, der sidst fornyedes i 1942 — hovedsagelig for begravelses
taksternes vedkommende. Atter her bibeholdes bestemmelsen om
de værdifulde mindesmærker, der skal bevares, eventuelt efter ind
stilling til Kirkeministeriet.207
Mellem gravmælerne ved Jagtvej-muren findes mange stærkt
forfaldne, hvis indskrift tiden har udslettet. En mængde typer er
repræsenteret og af mange forskellige materialer. Skal en enkelt