149 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
I Folketinget udtalte Abrahamson, at Assistens Kirkegård helt
burde omdannes, nye begravelser standses, og de nuværende grave
successivt sløjfes, medens han mente, at den nye kirkegård »lige
som ved andre store Steder« skulle fjernes meget langt fra byen.
Resultatet blev altså Vestre Kirkegårds oprettelse og planer om
Assistens Kirkegårds nedlæggelse.209
De andre »store Steder« er - som forud omtalt - f. eks. de ame
rikanske byer, hvor kirkegården lå langt uden for boligkvartererne.
Men netop disse kirkegårde blev da også i æstetisk henseende
forbillede for den nye i København. Jorden på disse fremmede
kirkegårde var så billig, at man fik råd til pragtfulde parkanlæg
med søer og brede veje —som altså på Vestre Kirkegård.210
At det havemæssige synspunkt er trængt ind i nyere kirkegårds
lovgivning, skyldes dels sundhedsvedtægterne, dels forbilledet fra
Vestre Kirkegård. Enkeltpersoners indflydelse har naturligvis spil
let ind; også påvirkning fra den i 1920 stiftede forening for kirke
gårdskultur. Resultatet er, at gartnerne nu som regel tager sig af
den daglige ledelse af kirkegården, og - hedder det i »Havekunst«
fra 1927
»Teorien om Enkeltgravenes Udslettelse eller i hvert
Fald deres Underordnen sig Helheden paatvinger sig i stedse
højere Grad Ledelsens og de projekterendes Opmærksomhed.«
Dette er foreløbig sidste stadium i kirkegårdens æstetiske historie.211
Medens Guldberg og Nicander i forrige århundredes begyndelse
lovpriste Assistens Kirkegård, sværmer vort århundrede for dens
efterfølger. Allerede i 1907 savner ugebladet »Hjemmet« herude
Vestre Kirkegårds åbne udsyn og mangfoldighed i anlægget.212
Kirkegårdens historie er som et menneskeliv. Efter en nærmest
anonym barndom og en rebelsk, men lovende ungdom, følger en
lang, blomstrende manddom. På nuværende stadium hæges der
om den gamle have, hvis enkeltgrave er så indordnet helheden
som nogen folkepensionist i sin rentebolig.
149