154 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
gårdens pæne bænke. Så nydeligt ender kapitlet om kirkegården
som udflugtssted. N B ! Sprittere lader sig ikke forjage. En sjælden
gang lusker der endnu et par om herinde, og forræderiske flasker
glimter i buskadset. Det er åbenbart livets lov. - Pudsigt er det i
den forbindelse at se, hvorledes Vestre Kirkegård, der på så mange
måder afløser Assistens Kirkegård, også har måttet høre bebrej
delser, fordi mange familier gjorde skovtur derud med madpakke
og termoflaske og havde det dejligt. For få år siden fandtes da
også en sodavandskiosk ved indgangen fra Vestre Kirkegårds
Allé.218
Kolerakirkegården havde i sine senere år uregelmæssige gange
og var stærkt tilgroet. Den var oprindelig indrettet i forbindelse
med den store koleraepidemi i sommeren 1853. Ved den lejlighed
rejstes også her et lighus af træ til opbevaring af ligene inden
begravelsen, men allerede i 1862 forsvandt det igen. På Assistens
Kirkegård under epidemien er det, at Vilhelm Bergsøe lader en af
de dramatiske scener i »Fra Piazza del Popolo« udspille sig. Den af
skæbnen så hårdt ramte Henrik Verner søger en aften herud sam
men med sin trofaste Fysalf, Frederik From - og naturligvis træffer
de sammesteds »Svartalf«, alias skurken Brandt. Således beskriver
Bergsøe sceneriet: »Tæt indenfor Porten stod paa begge Sider af
den snorlige Gang en Række Kister eller snarere lange Kasser,
slet sammenføiede af raae Brædder, paa hvis uhøvlede Sider den
sorte Farve kun hang fast som et løst, graaligt Overtræk. Fuften
var svanger med Duften af Roser, Hyld og Jasminer, parret med
en alt gjennemtrængende, raadden Stank, der ligesom brød frem
af Jorden. Tilhøire indenfor Porten holdt en stor Meubelvogn med
et taarnhøit Fæs af tomme Kister, fastsnørede med Reeb. I nogen
Afstand fra denne stod et Par Rustvogne, hvoraf man enkeltviis
udtog de halvnøgne Fiig for at lægge dem i Kisterne. Et Par
pjaltede Karle hamrede lystigt Faagene til under modbydelig
T54