159 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
dette. Men på Assistens Kirkegård voldte afvandingen værre
kvaler. Det tynde lag muldjord dækker over store ler- og sandlag,
der forhindrer vandet i at synke og let skaber oversvømmelser.
Tørrest er terrænet mod nord, fugtigst mod syd, og gang på gang
hørte man i ældre tid om vandfyldte grave. I 1804 overværede
en af kirkeværgerne en begravelse, hvor kisten svømmede i vand,
så at en graverkarl måtte stå på den og tynge den ned, medens en
anden skovlede jord på. Til Ladegårdsåen måtte der ikke af
vandes, for den gav byen drikkevand, men via en rende under
åen ledede man vandet over i »garver Rings grøft«. Allerede i
1806 klagede dog »Politivennen« over vandfyldte grave og morads
ved indgangen. Man forsøgte sig med at lade en dyb grøft langs
kirkegården aflede vandet, men atter i 1833 klages der over, at
gravene ofte er halvt fyldt med vand, medens der ingen mulighed
er for afvanding. En af årsagerne til, at man i 1864 søgte begra
velsesplads et andet sted i byen, var jo netop, at der trængtes til
dræning og omlægning af kloakeringen herude — og det ville
blive for kostbart. Men i 1874 fortæller stadslægen, at der ved
gravning i regnfulde måneder ofte må øses 30-40 spande vand
op af gravene.225
»Blade fra Kirkegaarden« beretter i 1879: »Prof. Hornemann
antager, at Assistents-Kirkegaardens fordærvede Vand, gjennem
et Sandlag under Ladegaardsaaen, forgifter Brøndene i Frederiks-
bergs Villakvarter, hvor Vandet ogsaa er raaddent, og for flere
Aar siden bleve Beboerne af et Hus ved Ladegaardsaaen syge,
ja flere døde - af Brøndvandet.«
Hornemann påpegede altså nødvendigheden af kloakering,
men først så sent som i 1927, da der igen havde været store over
svømmelser, ordnedes forholdene.226
Et indirekte vidnesbyrd om lange tiders hyppige oversvøm
J59