162 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
indtil 1867, da kirkegården skulle nedlægges 100 år efter. En
kongelig resolution bestemte i 1879, at efter 1. januar 1960 måtte
der ikke sælges jord til begravelser herude, da Assistens Kirkegård
så ville kunne nedlægges 1. januar 1980. I øvrigt måtte kirke
gårdens grund aldrig bebygges, men skulle engang henligge som
en gravlund med bevarelse af de ypperste gravmæler, og hvor
det drejede sig om berømte personer, skulle monumentet blive
stående på selve graven.232
Der var imidlertid lejlighedsvis tale om at udskyde tidspunktet
for nedlæggelsen, og i Borgerrepræsentationens møde 29. marts
195 1 besluttedes det at forlænge brugsretten i 40 år, således at
begravelse kan finde sted til 1. januar år 2000, hvorefter kirke
gården kan nedlægges, d.v.s. omdannes til mindelund, den 1. ja
nuar 2020.233
Således kan endnu et par menneskealdre beundre dette kultur
mindesmærke, der måske nu er overfløjet som kirkegård med
hensyn til både naturskønhed og størrelse, men som stadig væk er
langt den interessanteste i Danmark.
Gartner Johansen, der udgav »Blade fra Kirkegaarden«, mente
i 1879 - med rette eller urette —at Assistens Kirkegård var den
største begravelsesplads i verden. Senere er den - blot her i landet
- overgået af flere andre, bl. a. Vestre og Bispebjerg Kirkegårde.
I 19 1 o anslog man den til 55 tønder land, men kirkegårdsinspek
tør Beck Skrydstrup oplyste otte år senere, at der kun var tale om
48 tønder. Antallet af begravede mennesker - siden 1760 - ansat
tes i de samme år til henholdsvis en kvart million og 200.000.
Hvorom alting er: Nu i 1960 er altså mindst en kvart million
mennesker jordet på Assistens Kirkegård.234
Man påstår, at ethvert menneske kan skrive i alt fald een bog:
den om sit eget liv. Dersom de døde herude havde gjort det, ville
det udgøre et anseligt bibliotek. Kun nogle hundrede grave er
162