![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0160.jpg)
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
melser var det, at man ved åbningen af det Bodenhoffske grav
kammer i 1953 fandt det opfyldt med ler - antagelig bevidst: for
at det ikke bestandig skulle druknes i vand.22'
Bag Hornemanns gravsted hviler
H. C. Andersen
under et
rødbrunt sandstensmonument, der er restaureret i nyere tid. På
stenen står at læse fire linier, de sidste i et digt, han skrev 5. maj
1874, altså femten måneder før sin død. Han kaldte det »Ol
dingen«.228
Mange store begravelser har Assistens Kirkegård set, og H. C.
Andersens var naturligvis een af dem. Kirkegården var overfyldt
med mennesker, og »Illustreret Tidende« fortæller, at det var,
som København den dag slet ikke havde andet at bestille end at
begrave H. C. Andersen.229
Eftertiden har gjort Andersens grav til den berømteste herude.
Af det foregående vil det fremgå, at en mængde af hans venner og
bekendte fra samtiden ligger her - også flere som ikke er nævnt:
Henriette Hanck, Anna Leth-Jiirgensen og hans ledsagerske på
rejsen til København, madam Hermansen, for blot at nævne et par.
Interessantere er det for så vidt, at en del af hans eventyrfigurer
er begravet omkring ham. Den lille Ida og Karen fra »De røde
Sko« er nævnt, men også kongesønnen fra »Klokken«, danser
inden fra »Den standhaftige Tinsoldat«, kunstfuglen fra »Natter
galen« og papegøjen fra »Lykkens Kalosker«, samt både synge-
mesteren og hr. Gabriel fra »Lykke-Per« hviler herude, d.v.s. -
for at give dem deres borgerlige navne - : H. G. Ørsted, Augusta
Afzelius, f. Nielsen, Henrik Hertz, Søren Kierkegaard, Siboni og
Meisling. - Besynderligst af alting: Også »Skyggen« hviler her,
og det i selve Andersens grav. I et brev til Edvard Collin fra
London skriver digteren 27. juni 1847: »Jeg kunde næsten være
forfængelig nok til nok engang at sige: Edvard, skulle vi sige Du?
Og De svarer som jeg har ladet min Skygge svare. Ja , De har vel
160