![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0156.jpg)
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
frijorden allerede er taget i benyttelse, før den officielle erhver
velse året efter.221
Karen Marie
var født uden for ægteskab i 1799 som datter
af H. C. Andersens mor. Faderen hed Rosenvind eller Rosen
vinge. Den unge pige, der havde appetit på tilværelsen, fulgte i
1822 sin broders eksempel og drog til hovedstaden, netop som
han blev optaget i Meislings skole i Slagelse. Pigebarnet var
åbenbart rejst over for at opsøge en ung officer, hun stod i for
bindelse med. Om hendes senere skæbne vides ikke meget, næsten
kun at tanken på den forvoldte broderen mange urolige øjeblikke.
Gentagne gange optræder hun i hans skrifter - som Karen i »De
røde Sko«, som »Pigen, der traadte paa Brødet«, i »O. T.« og
flere steder. Da hun endelig dukkede op i hans tilværelse, skete
det på en så beskeden og stilfærdig måde, at han faldt til ro. Hun
døde, som sagt, allerede i 1846 i en fattig bolig i Borgergade,
hvor hun levede sammen med en arbejdsmand, under hvis navn -
Kaufmann
- hun begravedes herude. Om hendes menneskelige
egenskaber ved man kun, hvad man kan gætte sig til, f. eks. af
»De røde Sko«, der jo handler om en forfængelig, danseglad pige,
der af himlen straffes for sin letsindighed ved at måtte danse
uafbrudt. »Danse skal du! Danse paa dine røde Sko, til du bliver
bleg og kold! til din Hud skrumper sammen som en Benrads!
danse skal du fra Dør til Dør, og hvor der bor stolte, forfænge
lige Børn, skal du banke paa, saa at de hører dig og frygter dig!
Danse skal du, dan se
!« Da hun i sin fortvivlelse lader sine
fødder hugge af og mener, hun nu har bødet nok og er lige så
god som andre, møder hun ved kirkegårdslågen på sin vej til kirke
de røde sko dansende foran sig. Først da hun angrer af hjertet,
tager himlen hende til nåde.222
Man har — i samtiden og eftertiden - gruet ved at høre om
spiseriet og dansen på Assistens Kirkegård omkring år 1800. Men
1 5 6