151 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
partiet, der atter er forsænket og har en stor, lav vandkumme,
bygget op af gamle gravmæler. Her findes vandplanter og små-
buske udenom. Inspektør J. Jørgensen anlagde denne have.
Der er naturligvis visse klausuler med hensyn til monumenternes
størrelse og placering, men også med hensyn til beplantningen, og
man betaler forud for brugsret, hækplantning og vedligeholdelse
i 10 år.
Med indførelsen af urnehaver løstes også spørgsmålet om ud
videlse af kirkegården eller om nyoprettelse af andre kirkegårde.
Det ser ud til, at man ikke mere behøver at nære bekymringer i
den retning, ja, man har kunnet opgive tanken om en allerede
drøftet kirkegård, samtidig med at antallet af ligbrændinger sti
ger år for år. Så sent som i 19 18 havde man klaget over plads
mangel på kirkegårdene, og der havde været forslag fremme om
at indrette katakomber, når gravene skulle sløjfes efter 20 års
forløb. Dette er altså nu overflødiggjort.216
Små er de unægtelig, disse grave. Ligstenene står tæt, og deres
indskrifter er kortfattede og stereotype: Sov sødt. - Hvil i Fred. -
Farvel —Tak for alt. Men blomsterne taler et andet sprog. De
står frodigere her end noget andet sted på kirkegården, for her
er sorgen friskest.
Hvor afdelingerne S og T mødes, findes en firkantet plads med
en rund gravhøj, dækket af stift bjørnegræs. Et stort træ rejser sig
i midten. Her er 63 kister nedsat, som 30. april 1928 overførtes fra
Trinitatis Kirkes krypt. Da nemlig denne ordnedes, fik kisterne
navn og plads og stilledes i rækkefølge. Nogle flyttedes op i
kapellet, men da et nyt varmeanlæg optog pladsen for disse 63,
der tilmed var så ødelagte af tiden, at de ikke kunne identificeres,
overførtes de pr. lastbil hertil. Så ramponerede var kisterne, at
man kunne se ind til knoglerne, og under transporten var de ved