157 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
sært nok: Netop på dette nedlagte stykke kirkegård går nu i de
lune sommeraftener parkdansen, og de røde sko svinger sig over
Karens grav, medens højttalerne lader den kække jazzmusik
gjaldre ind over Assistens Kirkegård, til den slår imod facaderne
i Nørrebrogade.
Ude i poppelalleen findes det Bohrske familiegravsted, hvor
tre generationer hviler, bl. a. lægen og fysiologen, professor
Christian Bohr
og matematikeren, professor
Harald Bohr.
Wil-
lumsens gravmæle vakte opsigt ved sin tilblivelse. »Sikkert et af
de ejendommeligste og mest personlige Udslag af den senere Tids
Gravkunst« hedder det i »Skønvirke« fra 19 16 . Broby-Johansen
er åbenbart mindre begejstret, når han taler om den »kolossale
jugendstilpokal fyldt til randen med livets gærende vin, hvis
stenbobler bærer en laurbærkrans, en visdomsugle har sat sig til
rette på«.223
I en gang, syd for og parallel med denne allé, findes længere
henne mod Kapelvej en lysegrå granitsten med en medaillon, der
bærer indskriften:
Emilie Sannom.
Det er filmskuespillerinden,
der ved sine halsbrækkende kunststykker i flyvningens barndom
blev bekendt som »Danmarks vovehals«, og som mistede livet
ved faldskærmsudspring i 19 3 1. Skærmen udløstes ikke, og for
øjnene af en stor tilskuerskare skar hendes legeme som en pil
gennem luften og borede sig ned i jorden. Her på kirkegården
hører hun hjemme i Tardinis og Roats selskab. Tom Kristensen
skrev ved hendes død: »Hvad var din Leg under Himlen? —
Kamp for det daglige Brød. - Frygten for Døden var ikke saa
stor. - Større var Frygten for Livet paa Jord. - Flyvende let under
Himlen — kæmped du haardt for dit Brød.« Når andre grav
mæler herude taler om livsforelskelse eller livshad, er det i de par
linier af digtet, der citeres på gravstenen, livsangsten, der frem
hæves.224
r 57