155 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
Skjemten med de halvberusede Kuske. Nogle Graverkarle gik om
kring og mærkede Kisterne med Kridt, medens en stor Slagter
hund af og til snusede til dem og besudlede dem paa Hundenes
sædvanlige Maneer.« Forfatteren lægger ikke fingrene imellem.
Han var forresten selv 15 år i 1853 og har vel nok da besøgt kirke
gården, hvor hans mor var begravet otte år forinden. Modellerne
til de to andre personer i kirkegårdsscenen traf han dog først
fem år senere.219
Det store stykke frijord, der altså rummede kolerakirkegården
bl. a., blev af kommunen overdraget til kirkerne i 1872 og 1874 —
som begravelsesplads på 80 år. Imidlertid besluttede man kort
efter at anlægge det nye kvarter syd for Assistens Kirkegård, og
da spørgsmålet om en mur om gravpladsen også kom på tale,
kolliderede det med bebyggelsesplanerne. Nu havde man nemlig
tænkt sig at nedlægge det omtalte stykke kirkegård og følgelig
lægge muren indenfor ved den gamle grænse — ligesom man
havde gjort det ved Kapelvej. Indtil videre —og lige til 1888 -
begravedes der dog på den del af grunden, der lå oppe ved Jagt
vej. Man begyndte derfor - fra 1886 - sløjfningen ved østsiden
og fortsatte til 1907. I 1904 satte man hegn ind til den gamle
kirkegård og plantede en tjørnehæk langs hegnet. Den tidligere
begravelsesplads blev omdannet til park med legeplads - foruden
at der her byggedes præstebolig, skoler o.s.v.220
Oprindelig var dette stykke jord altså fattigkirkegård. Kun
sorte trækors stod her, for monumenter og ligsten var forbudt,
ligesom træplantning og gitre. Dog kendes endnu en enkelt grav:
den, hvori H. C. Andersens halvsøster, Karen Marie, blev begra
vet. Forsvundet er den for længst, naturligvis, men man ved, at
den lå i frijorden, række 9, nr. 125, hvilket vil sige i parken,
umiddelbart efter Hans Tavsensgades Skole. Da Karen Marie
døde i 1846 og blev begravet 22. november, vil det altså sige, at
x55