148 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
fremhæves, kan man nævne sandstens-mindesmærket over lægen
Joachim Ballesig, der døde i 1834. Det er næsten på højde med
mnren og viser en vel udført Æskulapstav under en stjerne.
Spørgsmålet om vedligeholdelse danner faktisk en fortløbende
kommentar til den æstetiske opfattelse af kirkegården som have
set. To synspunkter strides for det første til stadighed. Enten
lægges kirkegården nær ved byen, hvoraf følger høje grundpriser.
Der bliver da ikke råd til at ødsle med pladsen, og kirkegården
anlægges efter lige linier - uden romantiske udskejelser. - Eller
kirkegården lægges fjernt fra byen, og så bliver der råd til at fan
tasere. Det er den tørre logik. Som følge af dette ræsonnement
var bykirkegårdene så snævre og forfaldne. Der var ikke råd til
udvidelse, og pladsmangelen ødelagde ethvert forsøg på stræben
efter harmoni. Men smagen går sine egne veje, der ikke altid
beherskes af disse synspunkter. Den ældste Assistens Kirkegård
f. eks. lå langt fra byen, men indrettedes alligevel i nøgtern stil.
Allerede dengang ivrede ganske vist Jens Bang med flere for at
få en romantisk have ud af det, men omsonst. Der fulgte imidlertid
en æstetiserende tidsalder på, og de romantiske synspunkter blev
populære - også herude. Vestre Kirkegård fulgte derimod straks
den logiske regel. Den blev lagt endnu længere ud ad landet til
end Assistens, men så blev der også råd til at æstetisere.208
Midt i 1860’erne var det blevet for kostbart at udvide Assistens
Kirkegård yderligere, skønt den snart ville være fuldt belagt, og
noget altså måtte foretages. Her på stedet havde kommunen ikke
jord nok til en eventuel udvidelse. Altså måtte der købes private
grunde - og desuden skulle der kloakeres kraftigt. Det ville blive
alt for dyrt. Man så sig derfor om efter andre steder, der kunne
egne sig til kirkegårdsanlæg. Bestyrelsen foreslog »Slagtervangen«
ved Strandvejen, 2. afdelings borgmester derimod Vestre Fælled,
der stødte op til Valby, hvis jord var billigere end Københavns.
1 48