124 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
der imidlertid trak ud til 1808. Kvistetagen med tre værelser og
bindingsværksbygningerne i gården kom endda til året efter. Des
værre viste den pompøse indgang med buen og søjlerne sig hur
tigt at være ubrugelig, da der var for snæver afstand mellem søj
lerne til, at en kiste kunne bæres ind, hvis bærerne skulle gå ved
siden af. Den blev følgelig ikke benyttet, og i i87o’erne muredes
buen til, medens søjlerne, hvis kapitæler - ligesom gesimserne —
var af bornholmsk sandsten, blev stående. - Ligstuens benyttelse
blev fastsat ved en resolution. Den var - som omtalt - indrettet,
bl. a. for at undgå begravelse af skindøde, men da det viste sig,
at den næsten ikke blev benyttet, blev den i 1823 en del forandret,
idet den bl. a. fik en dør ind til graveren, der mest benyttede den
som privat stadsstue.
I løbet af århundredet forfaldt graverboligen. Den var fra be
gyndelsen dårligt funderet og fugtig - en følge af utilstrækkelig
vandafledning - , så at den nu nærmest var rådden. Begravelses
væsenet ønskede den i 1898 nedrevet, og magistraten gik ind for
tanken, idet man i stedet foreslog en ny bygning af arkitekt Chr.
Becker. Borgerrepræsentationen protesterede imidlertid, og arki
tekterne tog del i striden, således at f. eks. stadsarkitekten tilrådede
nedrivning, medens Nyrop ønskede bygningen bevaret. Efter lang
diskussion og flere projekter vedtog man endelig i år 1900 pro
fessor Storcks forslag til restaurering. Buen bag søjlerne blev nu
genåbnet, tillige indrettedes der et nyt udhus med vaskerum, bor
gestue for arbejderne, have og havestue. En dør førtes fra siden
ind til ligstuen, der omdannedes til materialrum og værksted. Kun
det hvælvede loft bevaredes af prydelserne her. De to små udbyg
ninger forsvandt.173
Som nævnt brugte graverne boligen til »formelig butikshandel«
med blomster til gravstederne, og i det hele taget gentog meget af
uvæsenet fra den ældste graverbolig sig herude. Gentagne forbud
124