128 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
scenen i et digt af Peter Foersom. Baggesens digt lød: »Stands,
Axelstad, i Sort, paa Gravens Rand - og tænk dig om, før selv
du ligger: —Hvad er dig, svar mig! Konge, Folk og Land, - naar
du begraver som din største Mand, —Din første Gøgler og din
beste Tigger?«
Graven i sig selv er ikke bemærkelsesværdig. Den bærer kun
en lille hvid tavle med Knudsens data og den korte indskrift:
»Hans Liv var Daad, hans Død var Ro«.175
En begravelse var - som foran omtalt - en kostbar ting i ældre
tider. I 1840 nedsattes en kommission til at se på de mange ud
gifter, og i 1848 afskaffedes studenternes ligbærerprivilegium, som
jo Kommunitetet havde overtaget, og som fra 1850 overgik til
kommunen. Ved begravelseskontorets oprettelse i 1861 modifice
redes det, idet ligvogne skulle bestilles på dette kontor. Halvt
modstræbende bevarede bystyret indtil videre forskellige klasser af
ligvogne og forskellige takster for ligbærere, idet man mente, at
såfremt ens betaling blev indført, ville den nemt blive så lav, at
begravelseskontoret ikke kunne klare sig. Også jordpriserne var
forskellige, således at begravelser ved murene stadig kostede mest.
I 1880-81 var f. eks. priserne for de tre forskellige ligvognstyper
henholdsvis 30, 12 og 8 kr., medens en gemen rustvogn med kun
een hest kostede 5 kr. Med denne rustvogn fulgte - foruden kusken
- en mand til ligbæring; ønskede man flere folk, måtte de lejes på
begravelseskontoret for 10 kr. pr. mand. For børn var priserne
kun det halve. - Fra 1920 er ligbærerne fast ansatte og bærer sam
me uniform som kirkegårdens opsynsmænd. Samme år indførte
man »normalbegravelser«, således at visse goder automatisk fulgte
med enhver begravelse, såsom orgelspil, træer, kandelabre o.s.v.
Der betaltes for dette en ret moderat pris, dog gradueret efter grav
stedets prisklasse.176
Ved muren, skrås over for Knudsens grav, findes et ejendom
1 2 8