![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0095.jpg)
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
baller. Ældre tiders ophøjede ligegyldighed for detailler viser sig
derved, at isenkræmmerens dødsdag til venstre angives som 6. juli
1807, men til højre som den syvende i samme måned.140
På den modsatte side gangen er konsejIspræsident
C. E . Rotwitt
begravet, den første venstreminister, der dannede regering, om
end ikke med bondevenner i ministeriet. Man mente i samtiden,
at det var grevinde Danner, der støttede ham. Rotwitt hørte til
Frederik V IF s personlige kreds, men hans regering varede ikke
længe. Han døde på gaden i 1860 af et apoplektisk tilfælde. Det
ejendommelige monument er udført af C. J. Rosenfalk efter teg
ning af arkitekt Dahlerup, og det bærer hans portræt. Ved afslø
ringen i 1862 var kongen til stede, og Grundtvig talte. Den runde
marmorsøjle med firkantet kapitæl hviler på et granitfodstykke.
Indskriften lyder til venstre: »Lader os love de herlige Mænd for
vor Slægt«. Foran står der: »Conseilspræsident Carl Edvard Rot
witt gjorde folkelig Frihed og folkelig Lovgivning til sit Løsen«.
Til højre: »En Dannemand er her begravet med Sorg; men hans
Navn vil leve længe i Folket« og bag på monumentet: »Dette
Minde er reist af Kong Frederik den Syvende, det menige Folk
og dets Venner«.141
Afdeling D adskiller sig på mange måder fra den øvrige kirkegård.
Her findes nemlig de katolske og reformerte grave, samt de rus
siske, men samtidig rummer den nordlige del andre begravelser.
Man støder på mange fremmede navne, men også på mange
sløjfede grave. De trækfugle, der døde her i landet, havde
som regel ingen pårørende, der kunne tilse graven eller sørge for
fornyelse. Mod syd og vest afgrænses afdelingen af mur, så at der
ingen gennemgang finder sted. Det giver helheden et lidt isoleret,
men også temmelig dystert præg.
95