Previous Page  96 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 96 / 199 Next Page
Page Background

H E N N I N G V A L E U R L A R S E N

Den nordlige del ligner den øvrige kirkegård. Drejer man fra

østsiden ind ved Freunds smukt ornamenterede sandstensstøtte

over den teologiske professor

Jens Møller,

ser man længst til ven­

stre et fint moderne monument, prydet med to bronzerelieffer,

noget usædvanligt i vore dage — bortset fra portrætter. Her er

lægen, professor

Carl Rasch

begravet, og reliefferne viser en for­

skende videnskabsmand og lægen, der undersøger et barn.

Ved en af de nordlige sidegange findes skuespilleren og Shake-

speare-oversætteren

Peter Foersoms

uanselige grav. Den hvide

marmorplade er udformet som et halvt oprullet dokument. Tæt

herved er den tyskfødte komponist og kapelmester

F. L . Æ . Kun-

zen

jordet og sammesteds balletdanseren

Dahlén.

Ca. 1880 blev

hækken omkring disse grave hugget om. Den var da næsten

mandshøj og 2 alen tyk, medens gravene var meget forsømte, ja

endog savnede mindesmærker. Oberst Petersen, kirkegårdsinspek­

tøren, sørgede da for, at der blev sat gravmæler på disse og andre

grave, som var i samme forfatning. Allerede i 1867 havde i øvrigt

»Illustreret Tidende« klaget over kirkegårdens dårlige vedligehol­

delse. Der var adskillige uigennemtrængelige buskadser, også om

grave, der ikke var hjemfaldne. Skønt man - allerede dengang -

foretrak hække fremfor »de ækle Støbe- og Smedejernsgitre som

i Tusindvis mispryde vore Grave og gør dem saa kolde og inde­

sluttede«, var hækken om Kunzens grav dog åbenbart lovlig ko­

lossal. Omkring 19 15 var gravstedet atter forfaldent, men er igen

blevet istandsat.142

Ved hjørnet af den følgende sidegang ses

Magdalene Thoresens

mere pompøse granitmonument med et portrætrelief i bronze

af den nu helt glemte forfatterinde, der dyrkede Eros som sin

gud, og var model til Bjørnsons »Fiskerjente« og Ibsens »Fruen

fra Havet«.

96