91 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
Moss i Norge, Christie, tilbød straks at skaffe en og »lod flere Styk
ker bryde for at finde et godt nok«. Midt under dette brød så
krigen med England ud, og den forhindrede planerne. Man
nøjedes i stedet for med Faxe kalksten, der kunne tåle luft og
vejrlig, og grev Danneskiold lod en sten udhugge efter mål. - I
1808 blev grundstenen lagt, og samtidig »blev Liget, som var jor
det paa den saakaldte Nummer Linie, med Politimesterens T il
ladelse, omhyggeligen flyttet til Postamentet«. Allerede i 1806
meldte i øvrigt »Politivennen«, at graven var svær at finde, da
der var kludder i bogføringen. Alt ordnede sig dog, og på Todes
fødselsdag, den 24. juni 1 8 1 1 , rejstes monumentet, der altså fore
stiller et trekantet alter, hvorpå hviler en krans af ege- og laurbær
blade. Til venstre for indskriften ses en Æskulapstav, til højre en
lyre. Ove Malling fortolkede symbolikken i ordene: »Lægen, Dig
teren, Menneskevennen Johan Clemens Tode sattes denne Grav
sten«. Den lakoniske stil er ved at vinde frem. - Der plantedes
et egetræ ved graven, som i øvrigt omgaves med de sædvanlige
træer og buske.134
På den modsatte side gangen er altså
Jens Bang
begravet, en af
de mænd der har betydet mest for kirkegården. Han var en alsidig
begavelse: Læge, arkitekt og kommunalpolitiker. Som læge var
han en betydelig dygtighed, og som arkitekt havde han vundet
alle Kunstakademiets fire guldmedailler, før han blev professor
ved samme akademi. Graverboligen herude er det sidste vidnes
byrd om hans talent i den retning. Han var kirkegårdens første
»inspektør«, men efter hans død gik hans virke i den grad i
forglemmelse, at graverboligen endog blev tilskrevet murens byg
mester, P. Meyn. Det var H. Weitemeyer, der i 1907 frem
drog hans navn i forbindelse med en omtale af graverboligen.
Man anså da hans grav for at være forsvunden, men senere blev
9 i