89 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
penge, og han døde som ejer af to godser. Hans hustru Marie fik
efter hans død titel af etatsrådinde, fordi hun stiftede et stort
legat. Det er da vel hende, evighedskransen om faklen, øverst på
monumentet, hentyder til. I 1892 var gravstedet så forfaldent, at
Borgerrepræsentationen - efter legatudvalgets ønske - beordrede
det vedligeholdt af legatmidlerne, skønt etatsrådinden intet havde
ytret desangående i testamentet.132
Over en grøn plæne ved hovedgangen rejser en søjle sig som
mindesmærke over skuespillerinden
Emilie Rosing,
hvis ejendom
meligt mandsprægede væsen en overgang dannede mode i sam
tiden, og hvis triste kærlighedshistorie og hurtigt påfølgende død
vakte bestyrtelse, en sensation der vel afspejles i det skønne grav
mæle. Gennem hundrede år tilhørte det familien, der efterhånden
glemte det, og i 19 10 hed det sig, at det var for forfaldent til at
restaureres og desuden var flyttet fra gravstedet. Begravelses
væsenets direktør kunne ikke gribe ind, så længe familien havde
vedligeholdelsespligten, men i 19 12 var tidspunktet inde, og mo
numentet blev istandsat. Søjlen bærer da præg af tidligere for
fald, men er dog ædel og dekorativ, især ved den ejendommelige
offerskål foroven.133
Der er overalt herude ejendommelige detailler at beundre på
gravmælerne. Drejer man fra Emilie Rosings grav ned ad gangen
mod Nørrebrogade, vil man f. eks. på højre hånd kunne se kgl.
hof-kandestøber
Christensen Høys
mindesten med urnen, der bæ
rer sfinxhovede. På det karakterfulde relief ses dødsengelen med
timeglas og le. Endvidere bør fremhæves skoleforstander
V. C.
Jacobsens
monument af Frederik Hammeleff og H. Ole Tegner;
her ses et sommerfuglebåret timeglas i bronze.
På den modsatte side gangen er venstrepolitikeren
Balthazar
Christensen
begravet under en af de nu så moderne natursten;
den bærer indskriften: »Bondeven. Grundlovsgiver«. - Som min
89