88 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
kendt for sin musik til Galeottis balletter og P. A. Heibergs synge-
stykker. Sit levebrød tjente han som musikdirektør ved Det konge
lige Teater; som almindelig indfødt dansker kunne han på Frede
rik V I ’s tid ikke få titel af kapelmester. Han døde året efter
Winsløw, og hans mindesmærke er af jern, sort og blankt. Det
bærer et kors og en ganske kort indskrift.130
Nær hovedgangen over kirkegården findes på et ret stort grav
sted
Eckersbergs
yderst beskedne mindesmærke, en hvid tavle med
korte biografiske data. Den store maler døde som bekendt af
kolera under epidemien i 1853. I kvarteret omkring Charlotten-
borg, hvor han boede i stueetagen i fløjen til højre for indgangen,
havde epidemien godt fat, men den gamle kunstner var så let
angrebet, at man antog hans sygdom for kolerine, og ingen af de
8 børn smittedes. Så stor var dog frygten for sygdommen, at intet
hotel ville modtage dem, da lægen efter Eckersbergs død beordrede
dem væk fra Charlottenborg. Julie Eckersberg fortæller: »I højeste
Grad uhyggeligt var det, at ingen uden Ligbærerne turde vove
sig ind i Huset. Selv Præsten og de faa, der fulgte den kjære
Afdøde ud til Kirkegaarden, samledes udenfor paa Gaden«.131
Oppe bag gangen langs Nørrebrogade er den frisindede tænker,
Frederik Dreier,
begravet under en beskeden hvid tavle. Anse
ligere er - i selve denne gang - familiegravstedet, hvor et af de
store navne inden for praktisk politik i Dreiers samtid, Borger
repræsentationens fremskridtsvenlige formand,
L. N. Hvidt,
er
jordet. Blandt andre er også borgmester
Ehlers
begravet her.
Graven var en tid meget forfalden, men fremtræder nu atter i
sømmelig skikkelse.
Skrås bag ved dette gravsted findes et smukt, gammelt sand
stensmonument. Relieffet, der viser et skib, set forfra, hentyder
til den afdødes virke. Han var skibskaptajn og grosserer og hed
Hans Peter K o f oed.
På 21 togter til Vestindien tjente han gode
88