90 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
desmærke er den hvide plade over
Søren Hjorth
interessantere,
idet den bærer en afbildning af et lokomotiv, et påfund, der også
kendes fra England. Det var Søren Hjorth, der i 1847 ^ vor
første jernbane - den til Roskilde - sat i gang. Da man opgav
at videreføre banen, trak han sig tilbage, og levede siden for sine
opfindelser. Bl. a. var han den første, der konstruerede en dynamo
efter moderne principper, men han opnåede ikke påskønnelse
efter fortjeneste.
Over for den lukkede port til Nørrebrogade findes et par inter
essante grave. Syd for hovedgangen ligger
Johann Clemens Tode,
den elskelige læge og muntre poet, der i slutningen af det 18. år
hundrede vandt sig et stort publikum både ved sine viser og ved
sine forskrifter for en sund levevis, populære lægeråd, som han lod
fremkomme i tidsskrifter. Der blev stor sorg, da stifteren af »Medi
cinsk Selskab« døde i 1806, og allerede den 2 1. marts samme år
udsendte man indbydelse til at rejse ham et gravmæle. Kobber
stikkeren Lahde og to af Todes kolleger, professorerne Herholdt
og Skjelderup var underskrivere, og der meldte sig 107 bidrag
ydere med kongen - alias den sindssyge Christian V I I - i spidsen;
de fleste var læger. 767 rdl. og 29 sk. blev det til - inclusive bank
renter. I den konkurrence, man udskrev, om et gravmæle, sejrede
et udkast af arkitekten, murmester Schaper. Han havde lånt
ideen fra en trekantet græsk piedestal i Dresdens antiksamling. Den
havde, mente man, »tjent til den delphiske, gyldne Trefod i Apollo
Templet, hentydende paa den forbigangne, nærværende og til
kommende Tid«. Magistraten ydede gratis et grundstykke på
kirkegården, og Todes gode ven, borgmester Jens Bang, udvalgte
pladsen, idet han samtidig bestemte graven lige overfor til sin
egen. Man kunne ikke her i byen skaffe en sten, der var stor nok til
monumentets mellemstykke, men ejeren af marmorbruddet ved
90