92 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
den genopdaget og en ny mindesten rejst med Ove Mallings vers
over ham på soklen: »I Tanke, Tale klog og blid - i Kald, i Ven
skab troe - Han ofred Eskulap sin Flid - og Muserne sin Roe«.135
Lige bag denne hovedgang, der fører hen til porten ved Nørre-
brogade, findes - som enkelte andre steder —en række ganske små
grave, hovedsagelig anvendt til børnebegravelser. Allerede Guld-
berg nævner i sit digt en særlig gruppe børnegrave på den ældre
kirkegård. Her står bittesmå sten med korte indskrifter og senti
mentale skulpturer. Ved en sådan grav er det, fru Gyllembourg
i sin første »hverdagshistorie«, »Familien Polonius«, lader en
frierscene finde sted. Meget er kirkegården blevet anvendt til i
tidens løb: Udflugter med madkurve, dans og musik, desværre
også hærværk, men kærlighedsscener hører til sjældenhederne.
Helten i novellen undrer sig da også. »O min C lara!« siger han,
»paa hvilket Sted har du dog skjænket mig din Tro?« - og man
må give manden ret.130
I gangen langs Nørrebrogade findes maleren
N. A. Abildgaards
grav. I 1880’erne lå den hen uden at markeres af noget gravmæle
og bevokset med ugræs og tidsler. Så lod Kunstakademiet omsider
et monument rejse med et fortræffeligt portrætrelief. Det var altså
næsten 75 år efter kunstnerens død. Kunstakademiet bidrager til
gravens vedligeholdelse.137
Inde bag Abildgaards grav ligger det Holtenske familiegravsted,
der for nylig er blevet ændret, således at midtermonumentet står
i en græsplæne med sidemonumenterne trukket stærkt tilbage. Det
er et af kirkegårdens kønneste partier. Til højre er forfatteren til
»Danske Folkesagn«, Thorvaldsens biograf,
Just Mathias Thiele,
begravet. Hans ungdomselskede, statsgældsdirektør Nicolai
Hol-
tens
datter,
Ida,
der døde 17 år gammel, hviler under midtermo
numentet, G. C. Freunds skønne, hvide urne, som prydes med
et relief, medens en blomsterkrans er anbragt på fodstykket.
92