87 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
stod han at arbejde sig frem, til dels ved private entrepriser. En
tid lang var han - på grund af dødsfald - konstitueret som gu
vernør, en titel han beholdt til sin død, skønt han faktisk var
direktør for Asiatisk Kompagni. Efter sin hjemkomst holdt han
stort hus i Amaliegade, nuværende nr. 13, men var også i Kø
benhavn en stridbar og umedgørlig herre, der endog kom i kor
porligt slagsmål med Duntzfeldt, som var hans tidligere uven.
En gift datter, der indlod sig på letsindigheder, slog han hånden
af. Hun døde i nød og fattigdom i Borgergade, men blev dog jor
det i familiegravstedet, der rummer 10 personer. Hustruens kiste
overflyttedes til Assistens Kirkegård efter Nikolaj Kirkes brand.
Guvernørens egen begravelse foregik standsmæssigt i den »Fløjels
Ligvogn med 4 Heste«, med kusk, biløber, 8 ligbærere, 9 vogne
til sørgeparrene, 25 tjenere og 2 politibetjente.129
Syd for dette monument og lidt inde mellem gravene findes de
to mindesmærker over
Claus Schall
og
Carl Winsløw,
der danner
overgang til de mange rent kristelige gravmæler herude, idet dog
Winsløws samtidig fremhæver hans verdslige betydning. Rationa
lismens tid er nu længst forbi. I øvrigt ligner de to monumenter
hinanden meget: De har begge det ret lave, nærmest kvadratiske
fundament, der bærer et stort kors.
Winsløw døde i 1834. Hans gravmæle er af sandsten, nu noget
mosgroet. Korset er smykket med stiliserede blomster, og under
det er angivet en lyre. Desuden findes på fundamentet et distikon:
»Ludvig den Ellevtes Aand fremmanede han fra de døde. - Ak,
men hans straalende Liv sank i den aabnede Grav«. Dermed er
præcist angivet pointen i Winsløws liv. Gennem modgang af for
skellig art kæmpede han sig frem til at blive en af vore fortrinligste
karakterskuespillere, men døde just som han i Casimir Delavignes
tragedie om Ludvig den Ellevte havde ydet sin ypperste indsats.
Claus Schall er Danmarks første komponist i nyere tid, bedst
87