85 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
nesker af alle typer og alle slags meninger her hviler roligt sammen.
Det gælder ikke mindst politiske modstandere. Medens således to
gode socialdemokrater,
C. I. Hørdum
og
P. Knudsen,
hviler nær
hinanden på afdeling B, ser man på den modsatte side af hoved
gangen mellem denne del af kirkegården og afdeling G et anseligt
monument over de to politikeres absolutte modsætning, Estruppe-
ren, parlamentarismens bekæmper, professor
Henning Matzen,
der som retslærd vandt sig internationalt ry i samtiden. Medens
P. Knudsen, den socialdemokratiske borgmester, ved sin død fulg
tes af kolossale menneskemasser til sin grav, var professor Matzen
ikke folkets mand. Hans valgsprog - der skal være et af Estrups
mundheld - viser, i al sin nobelhed, denne »tre skridt fra livet«-
indstilling. »Sagen, ikke Personen« lyder det, og det står på grav
stenen under den bronzebuste, som den berømte islandske billed
hugger, Einar Jonsson, har udført.128
Afdeling C, det lange smalle grundstykke langs Nørrebrogade,
viser ikke så få interessante grave. Også her træffes langs muren
de velstående handelsfolk, retskafne borgere, af hvilke en del
hørte til byens »32 mænd«. Det gælder således det allerførste
navn, der møder en på stien ned mod Nørrebrogade: Rådmand
og brygger
Andreas Skibsted.
»Enke og Børn græde ved hans
Urne, men Læser, vil
Du
vide hans Værd som Menneske, saa
spørg de mange Medborgere, som bare ham i deres Hænder til
dette Hvilested. Saa skrev de Sørgende«, fortæller gravmælet, der
er en del forvitret. Relieffet viser en sørgende kvinde, vel enken,
med et par børn; de sidder ved urnen foran et trekantet monu
ment, der er anbragt op til kirkegårdsmuren, en idealiseret frem
stilling af muren om den ældre kirkegård. Der er begyndende
realisme i dette.
Flere smukke og karakterfulde monumenter følger efter. Som
en »Siegesallee« fører de op til det vældige gravmæle, der domi
85