25 / 129
sa a sjæ lden Arv fra Fo rtiden , kan
den ogsaa forlange, a t Skoven røg tes
p a a en M aade , d e r h o ld e r Fortids
H æ vd i Æ re . Og den vil m ed K raft
frem de les p ro te s te re imod, a t d e r eks
p e rim en te re s m ed de h un d redaa rige
uerstattelige T ræ g rupp e r, om saa
Fæ ldningen nok s a a m eget sk e r i »god
Hensigt« fo r a t skabe nye Vuer, og
selv om de paagæ ld end e T ræ e r ikke
m ed Rette k an siges a t væ re »histo
riske«.
EKSTRAKT AF
AARSBERETNINGEN FOR 1918
AFLAGT PAA GENERALFORSAMLINGEN DEN 27. FEBRUAR 1919.
GADER OG BYGNINGER m. v.
SKOLEN I ØSTRE ANLÆG.
Efter at det var kommet til B estyrelsens
Kundskab, at denne Skole vilde faa en saadan
B eliggenhed, at den i m eget betyd elig Grad
vilde læ gge H indringer i Vejen for den frie
Udsigt, der fra Viadukten ved Østbanegaarden
haves ind over den gam le D el af Byen, tilskrev
B estyrelsen saavel K omm unalbestyrelsen som
Naturfredningsnævnet for K jøbenhavn, idet
Ordlyden af de paagæ ldende Skrivelser sam ti
dig offentliggjordes i de kjøbenhavnske D a g
blade. B estyrelsen havde derefter en Forhand
lin g med Borgmesteren for Magistratens 1ste
A fdeling sam t m ed Formanden for vedkom
m ende Borgerrepræsentationsudvalg, og da vi
ved denne Forhandling fik V ished for, at Ma
gistraten vild e im ødekomm e den fremsatte Kri
tik af Skolens Placering derved, at Planerne
vilde b live ændrede saaledes, at Skolen kom til
at lig g e længere ned mod R igensgade, hvor
ved U d sigten til Marmorkirkens Kuppel ikke
indsnævredes, m eddelte B estyrelsen Magistra
ten, at den herefter mente at kunne frafalde
yderligere Skridt. Bestyrelsen havde selv fø lg e
lig helst set h ele det paagæ ldende Terræn b e
varet uden B ebyggelse for derved uindskræ n
ket at kunne bevare det paagæ ldende smukke
B ybillede, m en da det af Forhandlingerne
fremgik, at det herom handlede Terræn for
læ n gst var udlagt til B ebyggelse, maatte Be
styrelsen ved Indtagelse af sit Standpunkt have
for Øje, at der, naar Terrænet overhovedet
skulde b eb y g g es, hellere maatte rejse sig en
enkelt m onum ental B ygn ing end en Række af
Privathuse.
DET GAMLE BANEGAARDSTERRÆNS BE
BYGGELSE.
Paa sidste G eneralforsam ling blev der fra et
M edlem s Side rettet Forespørgsel til B estyrel
sen om, hvorvidt der fra dennes Side maatte
kunne gøres Skridt til at hidføre en sam let Be
b yg gelsesp lan for det paagæ ldende Terræn.
F oreningens Bestyrelse, der — som det vil
erindres — tidligere har beskæftiget sig ind-
gaaende med dette Spørgsmaal (jfr. dens A gi
tation for Reguleringen af Frihedsstøttens Om
givelser (Prof. Kampmanns Buegangsprojekt)
og dens D eltagelse i B edømm elsen af de ved
Konkurrencen i 1911 indkomne Forslag), har
taget denne Sag op til fornyet B ehand ling og
vedtog at rette en H en vend else til Komm unal
bestyrelsen i Fæ llesskab med »Akademisk Ar-
chitektforening«. M edens denne H envend else
var under Forberedelse, fik Bestyrelsen Kend
skab til, at B estyrelserne for Akadem isk Archi-
tektforening og D en Frie Arkitektforening til
K omm unalbestyrelsen var indgaaet med A n
dragende om det paagæ ldende Spørgsmaal, og
da dette Andragende derpaa kom til B ehand
lin g i Borgerrepræsentationen, ansaa vi det
under H en visn in g til den Stilling Borgerrepræ
sentationen indtog til Sagen, for ufornødent at
foretage videre, idet vi maatte finde, at Sagen
hos B estyrelserne for de to nævnte Arkitekt
foreninger var i de bedst m ulige Hænder.
H U SEN E PAA FREDERIKS PLADS.
Der er til B estyrelsen rettet en H envend else
i A n ledning af, at en af H jørn eejendomm ene
ved Store K ongensgade ved Ejerskifte er un-
dergaaet den Forandring, at dens Façade er
blevet malet med lysegraa O liem aling, hvor
ved den stikker stærkt af mod de andre B yg
ninger og K irken, der tilsamm en udgør en
H elhed. Paa denne H elh ed har ingen af de
paagæ ldende Husejere hidtil gjort Brud i rig
tig F ølelse af, at det vilde klæde Pladsen m in
dre godt, om de Kirken om givende Huse, der
ved Opførelsen er blevet holdt i en Stil, der
svarede til Kirkens, fremtraadte med forskel