20 / 129
Renæ ssancen
b rag te den stoflige
Behandling
a f
B ronceep itafiet op
til højeste Blom
string. Et u dm æ r
ket Eksempel er
Guldsmeden
E l i a s
L e n c k e r s
G ravp la
de (Fig. 7). Den bæ
re r L enck e rs og
h an s H u stru s Vaa-
ben og e r et A rbej
de, d e r regnes for
noget a f d e tbed ste ,
d e r e r gj o rt a f Bron-
ceep itafier. Til d en
ne K atego ri m a a
ogsaa den dygtige
Guldsmed
W e n z e l
J a m n i t z e r s
Epitafi
um m ed P o rtræ t og
V aaben , forfæ rdi-
get a f h am selv,
regnes (Fig. 1).
Ep itafierne sm y k
kedes ofte med
Sym bo ler, d erhen -
tyd ede til den Jor-
dedes H a a n d væ rk
eller V irksomhed ,
eller m ed Ind sk rif
te r, d e r vidnede
om L ivets
Forgænge
lighed. Ofte
u d try k te s
dette p aa
en noget
p lat, sym
bolsk Maa-
de, som
n a a r
d er
p aa G rav
stenen ove r
en Væve r
tales
om
»L ivstraa-
den, d er er
14
Fig. 11. G eorg S chnabls E pitafium .
bristet« e ller om en
P o ttem ag e r jam re s
ove r »det sk røbe li
ge Ler«. Men ofte
anb ringes H aand-
væ rkerin sign ierne
p aa den nydeligste
Maade.
E ftersom Tiden
gik, kom Fo rfaldet.
Det gik i N ü rnberg
som a nd re S teder.
O rnam en tik en
blev ove rlæ sse t,
Ind sk riften
blev
længere og m e re
svulstig. D er k ræ
vedes s tø rre Plads.
Ofte sa a m an fo r
skellige Søjlestil
linger ove r h in an
den som fra den
sto re
figurrige
Fremstilling , d e r
sm y k k e r
G e o r g
S c h n a b l s
Epitafi
um (Fig. 11). E p ita
fierne fje rn e r sig,
og ikke altid til de
res Fordel, f r a de
res Fo rgængeres
S impelhed , de bli
v e r ypp igere. Ba
rok k en og
Rokokoen
fo rd rede
Sn irk ler og
Sving, fo r
v redn e Fi
gu re r
og
flagrende
Baand —
ofte
fo r
gyldte.
I Rokoko
tiden blev
Stenene
hvæ lvede ,
Fig. 12, E ksem pel paa E pitafium m ed m ø n stret Baggrund.
og Bronce-