19 / 129
r e r h e r en ny Form fo r Ep itafier
a t kende, d e r siden blev meget
anv end t og fo rsynedes med
yde rlige re U dsm ykn inger (Fig.
5). Af a n d re frem ragende Ar
bejder fra denne Tid k an næ v
nes
A l e x i u s M ü n t z e r
fra Bam
bergs G ravmæ le (død 1537), d er
e r en sjelden Und tagelse p aa
N ü rnb e rg -K irk egaa rd en , idet
Ep itafiet dæ k k e r hele S tenen og
v ise r den Afdøde og h an s H u
stru i hel Figur (Fig. 8).
Det e r sje lden t, a t d er fo re
k om m e r G ravm æ le r ove r unge
M ennesker — de kom nem lig i
F am ilieg raven (Fig. 14). Endnu
sjeldnere fo rek omm e r særlige
M indesmæ rke r ove r unge Piger
eller Børn.
E fter Støbningen blev Epita
fierne omhyggeligt cicelerede.
I Reglen ud fø rtes Ind sk rifte rne
p S f S F l l
•i.-VV-
'A
>
J
Fig. 10. E pitafium fra S lutningen
af 17. Aarh.
Fig. 9. P eter V ischers E pitafium over h ans
H ustru M argarethe.
i d reve t A rbejde, og d e r udv istes sto r
Duelighed i Udførelsen a f dette. Ofte
skete det, a t Borgeren anskaffede sit G rav
mæ le i levende Live og lod Dødsdagen
s taa b lank . Følgen v a r, a t D atoen ved de
E fterlevendes Ligegyldighed aldrig blev
anført. Man h a r ogsaa Eksempel paa , at
der re se rv e rede s en Linje p aa G ravp laden
til Indsk rift fo r en senere Ejer a f G ravste
det ;m en den blev ofte ikke b en y tte t —eller
fø rst b eny tte t A a rhu nd red e r efter p a a en
m ind re sm uk Maade. Ogsaa G ravering
anvend tes p a a de kunstfæ rd ig t ud fø rte Epi
tafier, saa ledes a t F igurerne kom til at s taa
p aa en m ø n s tre t Baggrund (Fig. 12). I det
16. A arhund red e anvend te m an ogsaa Pun-
selen ved Behandlingen a f Epitafierne, sa a
ledes at Overfladen fo r a t give Stofferne
K a r a k te r sn a rt v a r u jævn, sn a rt glat. Efter
1581 finder m an jevnlig A rbejdets Ophavs-
m æ nd anført.
13