Previous Page  21 / 129 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 129 Next Page
Page Background

ep itafierne

m a a tte re tte

sig derefter.

Man svæ lge­

de i D ra p e ri­

er, V aaben -

tro fæ e r med

K anone r, F a ­

n e r og G evæ ­

re r, Ind sk rif­

ten anb rag te s

p a a kun stle t

M aade

og

d annede sa n ­

de R ebus’er,

d e r sa tte Læ se ren s Snedighed p aa

h a a rd P røve. Men tekn isk se t v a r det

glim rende Arbejde, de N iirnberger-

M e ta lstøbere p ræ ste rede , og nogle af

de b e røm te ­

ste Broncestø-

bere som

S t e ­

p h a n W e r n e r

o g J oH A N N G e ­

o r g R a m s t e c k

(1675—1716)

s tam m e r fra

denne

Tid.

Men m edens

H aan dvæ r-

ke t trium fe re ­

de, gik Kun­

sten tilbage, og Smagen blev siettere.

Fø rst m ed Begyndelsen a f det 19. Aar-

h und red e hæ ved e den sig igen — fo r

sa a a tte r a t gaa ned ad m od Midten

af A arhund rede t.

Men om k ring det

nye

Å rhund red ­

skifte e r In teressen

fo r de gam le Ep ita­

fier v ak t til Live

igen, og en Række

dygtige K unstnere

og

M eta lstøbere

h a r stø tte t Bevæ­

gelsen fo r a t gen­

oplive det gam le

K un sthaandvæ rk .

Fig. 13. K arakteristisk G ravplade fra første H alvdel

af 16. A arhundrede.

Fig. 14. G ravplade o v e re n u ng M and. F ørste Halvdel

af 16. A arhundrede.

Fig. 15. Balthazar Schw eitfas.

I

Tidens

Løb e r selv­

følgelig en

Mængde a f de

gam le Meste­

res A rbe jder

fo rsvundne,

dels ved Lige­

gyldighed,

delsvedTyve-

ri for den rin ­

ge Gevinsts

Skyld,

som

Metallet h a r

kunne t ind­

bringe; flere Ep itafier e r om sm e lte t

til nye, og kostelige Ska tte i kun stne ­

risk H enseende er g aae t til Grunde,

ikke m indst i sidste A a rhund rede .

H vo rledes det

e r g aae t nu

und e r

V er­

denskrigen ,

d a den h aa r-

de Nødven­

dighed fo r at

skaffe Metal

h a r b rag t saa

m ange Monu-

m en teriSm e l-

tediglen, véd

vi ikke.

Bestræbe lserne i v o r Tid fo r a t sk a ­

be m e re væ rd ige F o rm e r fo r G rav ­

m indekunsten h a r b rag t de kun stne ­

riske Epitafier fra N ürnbergs gam le

K irkegaa rde frem

i vo r Erindring.

D er e r h e r et rigt

Fond afFo rb illeder

a t hente, og uden

slavisk a t efterligne

de Gam les Kunst

vil m an h e r kunne

fa a Im pu lser, d e r

m aa sk e kan blive

a f Betydning. Det

bedste Nye er altid

groet frem som en

15