høje A lder endnu m ed u fo rm ind
ske t K raft. Og
A l b r e c h t D ü r e r
stod i sin fulde S kab e rk ra ft, beun
d re t a f sine Sam tidige, æ re t a f sine
Elever.
De store , liggende Stene, som
dæ k k e r G ravene p a a St. J o h a n
nis og St. Roehus K irkegaarde , er
a f enkel Form . De e r ud fø rte i den
bløde Sandsten , som b rydes i
N ü rnbergs Omegn. Den e r let a t
fo ra rbe jde , m en den e r ogsaa u d
sa t fo r re t hu rtig Forv itring . Den
sidste Om stænd ighed gjorde det
ikke raade lig t a t udm ejsle lndsk rift
og V aaben i selve Stenen, da n e t
op den liggende Stilling u d sa tte
disse fo r hu rtig Ødelæggelse. Man
fo re tra k d e rfo r a t frem stille Ind
sk riften i et m e re h o ld b a rt Mate
ria le og valg te dertil B ronceafstøb-
n ingen ,der i Nü rnbe rg havd e nogle
a f sine fo rnem ste D y rkere .
Nürnbergs Indbyggere v a r be
kend t som sæ rlig duelige i F o ra r
bejdning a f Metaller. Sit Højde
punk t n aaed e N ü rnbergs Metal
støberi und e r
P e t e r V i s c h e r
(1455
—1529), hvis F ad e r
H e r m a n n
alle
rede hæ ved e sig ove r sine H aand-
væ rk sfæ lle r. Selv om m an før
h avd e anv end t B ronceafstøbnin-
ger p a a den næ vn te M aade — i
N ü rnbergs Museum opbeva res f.
Eks. en G ravp lade fra A ar 1296
m ed B ronceo rnam en te r — saa
v a r det
P e t e r V i s c h e r ,
d e r nu fo r
m ede s to rslaaed e m onum en ta le
G ravm æ le r a f dette hertil særlig
egnede M ateriale. Lang t uden fo r
Tysk lands G rænser, ogsaa h e r i
Norden, blev
P e t e r
V i s c h e r s
Kunst som M e ta lstøber anse t og
ane rk end t. H ans be røm te ste Ar
bejde e r som b ekend t Sebaldus-
g raven . Naturligvis arbejdede
P e t e r V i s c h e r
ikke alene. En sto r
Stab a f E lever og dygtige Kunst
nere stod til han s Raadighed, Det
Fig. 5. F ru B arbara von W o lk en stein s E pitafium .
Fig. 6. G ravplade m ed U dsm ykning i gothisk Stil.
11




