Fig. 7. E lias L en ck ers G ravplade.
vides bl. a., a t frem ragen de M alere
m ed
A
l b r e c h t
D
ü r e r
i Spidsen leve
red e h am U dkast og Modeller til h an s
Støberi.
Da A rbejdet p a a S eba ldusg raven
efter 13 A ars V irksom hed endelig v a r
fæ rdigt 1519, blev netop St. Johann is
og St. Roehus K irkegaa rdene anlagt.
I Begyndelsen v a r det ikke Alle og En
h v e r tillad t a t lægge Sten p a a sin Be
g ravelsesplads. I 1522 blev d e r fa stsa t
b estem te Maal for G ravstenene .
Selv beskedne Sm aabo rge re sa tte
en Æ r e i a t kunne ove rleve re Efter
verden en en Sten til Minde og Erin
dring. Den ube røm te Borger nøjedes
m ed en firk an te t Tavle m ed sit Navn,
H aand te ring og A arsta l, Vaaben-
skjold eller H aandvæ rk ssym bo l. Et
godt Eksempel p a a et af de tidligste
og enk leste Epitafier e r
B
a l t h a z a r
S
c h w e it f a s
’
(Fig. 15). S na rt udvikle-
12
de den simp le Ind sk rifttav le
sig im id le rtid til m e re kunst-
fæ rd ig tu d fø rteE p ita fie r.E ta f
de æ ldste e r
P
e t e r
V
is c h e r s
ove r han s H u stru
M
a r g a r e
-
t h e
(Fig.
9 ).
Det blev Forb il
lede t for sa ad an n e Epitafier
til langt op i det
17.
A arhun-
d rede.
E fte rh aand en blev Ud
sm ykn ingen rigere. D er an
b rag tes R amm e om Vaaben-
skjoldene, eller Indsk rift og
V aaben fo renedes i en v irk
ningsfuld K omposition , og-
saaM eda ljon fo rm en anv end
tes. Da K irk egaa rd en e r an
lag t i Begyndelsen a f Renæs
sancen , fo rek om m e r Gothi-
kens Anvendelse kun sjel-
den t (Fig. 6).
De fleste a f disse tidlige A r
bejder e r uden deres O ph avsm æ nd s
S ignatur. I A lmindeligh ed træ ffe r m an
vel det rigti
ge, n a a r m an
an tage r, a t
deskønneste
Ep itafier fra
1520— 1530;
s tam m e r fra
P
e t e r
Vi
s c h e r s
Stø
beri, F ad e r
og Søn.
Af
P
e t e r
V
is c h e r
e r
sikk e rt Epi
tafie t ove r
F ru
B
a r b a r a
v o n
W o l-
K E N S T E I N .D e
to V aab en
u nd e r en a f
toSø jle rbaa -
ren Bue, fo r
neden Død-
ningehove-
Fig 8 Alexius
M iintzers
det. Man læ-
G ravmæle.




