24 / 129
gaaet nogen Vandalism e, kan Raadet dog gan ske tiltræde Ønsket om , at der udarbejdes en
Plan for D yrehavens B ehandling. Saalænge
det gæ lder alm indelig U dhugning, kan Arbej
det sikkert med Tryghed læ gges i Hænderne
paa den nuvæ rende Bestyrelse af L ystskovd i
striktet, men skal Dyrehaven bevares som Folkepark fremdeles gennem Aarhundreder, er
det uom gæ ngeligt nødvendigt at træffe Forbe
redelser til at skabe Erstatning for de æ ldste
D ele af Skovens B øgeb evoksning, der er stærkt
prægede af A ffæ ldighed, og hvis Levetid der
for nærmer sig sin A fslutning. Erstatningen
kan tilvejebringes ved F oryngelse af enkelte
Bevoksninger, eller ved at indtage Sletter til
Skovkultur.
Ansvaret for A fgørelsen af de Spørgsmaal,
der herved opstaar, vilde det være urim eligt
at læ gge paa en enkelt Mand, og den fornødne
Plan bør derfor udarbejdes af en Kreds af
Mænd, der foruden Interesse for Dyrehaven
besidder sæ rlig Kyndighed paa og Indsigt i
de forskellige Omraader, der berøres af de om
talte Forandringer«.
Spørgsmaalet om Udarbejdelse af en Drifts
plan for D yrehaven, hvorved der foruden forst
lige ogsaa b lev taget landskab elige H en syn ,
og hvor der i den A n ledn in g skulde forhand
les med Mænd, der havde særlig Indsigt i d en
ne Retning, har tidligere været G enstand for
Overvejelse saavel i Landbrugsm inisteriet som
i R igsdagen under B ehand lingen af Lovforsla
get om Oprettelse af et Embede som Skovrider
for Jægersborg D yrehave m. m., og de n ød v en
dige Forarbejder for Udarbejdelse af en saadan
Driftsplan blev allerede i 1912-13 udført af
Skovreguleringen. Udarbejdelsen af selve
Driftsplanen blev im idlertid under H en sy n til
de ekstraordinære Forhold, som Verdenskrigen
medførte for D yreh aven s Vedkomm ende, gan
ske naturlig stillet i Bero, indtil mere normale
Forhold maatte indtræde. Som Forholdene nu
har udviklet sig , har Landbrugsm inisteriet
fundet T iden inde til at lade en Driftsplan ud
arbejde og har i T ilslu tn ing til Naturfrednings-
raadets ovenanførte Erklæring besluttet at n ed
sætte et U d valg med den Opgave at fremsætte
Forslag om den fremtidige Drift af Jægersborg
Dyrehave, set fra et landskabeligt Synspunkt,
hvilket U dvalg vil bestaa af Direktør for Stats
skovbruget, Kammerherre
B
u c h w a l d
som For
mand, Kunstmaler
E
r ic k
S
t r u c k m a n n
som Re
præsentant for Foreningen for Naturfredning,
Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbo
højskole
J
o h s
. H
e l m s
som Repræsentant for
Naturfredningsraadet, Inspektør ved de kgl.
H aver
C
l e m e n
J
e n s e n
og Skovrider for Lyst
skovdistriktet N.
V
e s t e r g a a r d
.
Til fo ran staaend e Erk læ ring be
m æ rk e s :
Det e r os bek end t, a t B ræ ndsels
18
næ vn e t h a r fa s tsa t den fo rlang te
B rændselsmængde fo r sam tlige Skov
d istrik te r u n d e r eet, m en iøv rig t ov e r
lad t det til A dm in istra tionen a t fo rd e
le Hugsten p a a de enke lte D istrik ter.
Hvis N a tu rfredn in g s raad e t vilde of
fentliggøre Tallet fo r leverede Rum
m e te r B ræ nde fra D y r e h a v e n 1917-
18 tilligemed de tilsv a rend e Tal fo r de
6 fo regaaende Aar, vil m an sikk e rt
bed re kunne fo rs ta a , i h v o r høj G rad
en beroligende F o rk laring e r p a a k ræ
vet.
Det s ta a r os ikke k la rt, hvo rlede s
den i R aadets E rk læ ring om ta lte »om
hyggelige Undersøgelse« ska l for-
staas. E r d e t B ræ nde stab le rn e , der
h a r væ re t G enstand fo r et k ritisk Ef
te rsy n , eller e r det S tubbene a f de fæ l
dede T ræ e r m an h a r unde rsøg t fo r at
fastslaa , a t disse sidste ikke h ø rte til
de »bedste« og »mest livskraftige«.
Denne U d ta le lse synes os d e rfo r kun
a t skulle give U d try k fo r en e fte r v o r
Mening fo rsttekn isk Form el, i hvilken
de foreliggende K endsgern inger skal
kunne ind sæ tte s, og den g a a r helt
udenom en Bedømmelse u d fra æ s t e
t i s k e Syn spunk te r, som d e t netop
h a r væ re t H envende lse rnes M aal a t
fo rlange lagt til G rund fo r d e n n e
Skovs Drift.
D ette In d try k fo rs tæ rk e s yde rlige
re, n a a r m an læ se r Raadets U d ta le l
se r om H ugsten ved »Blaa Bomme«.
H e r p a a ta g e r Raade t sig — om end i
y d e rs t v a rsom m e Vend inger — Med
an sv a re t fo r Anskuelser, som Offent
ligheden ubetinget m a a fo rdømm e .
D y reh aven e r D anm a rk s æ ldste N a
tu rskov , og dens Skønhed sky ldes
ude lukkende tid ligere S lægtleds Pie
tetsfølelse. N a tu ren h a r gennem Ti
derne h e r fa a e t Lov a t ra a d e selv, og
M enneskenes Indgriben h a r væ re t
ind sk ræ n k e t til det m indst mulige,
N aa r den n uvæ ren de G enera tion k an
p rise sig lykkelig ved a t besidde en