DYREHAVEN
D
i r e k t o r a t e t
fo r s ta ts s k o v
b ruge t h a r anm od e t os om at
offentliggøre n ed en s taaend e a f L and
b rugsm in isterie t udsend te Redegørel
se v ed rø ren d e Fæ ldn ingerne i D y re
h aven , angaaende hvilket Fo rho ld vi
i »FORSKØNNELSEN« Nr. 5/1918
b rag te en A rtikel a f M agister
B ø v i n g -
P e t e r s e n ,
sam tid ig m ed a t vi m edde l
te O rd lyden a f Bestyrelsens H enven
delse angaaende samm e Sag til Na
tu rfredn ing snæ vne t fo r K jøbenhavns
Am tsraad sk red s.
Paa Foranledning af Naturfredningsnævnet
for K jøbenhavns Am tsraadskreds, til hvilket
der fra forskellige Sider er blevet rettet H e n
vendelser angaaend e Træ fæ ldningerne i Jæ
gersborg Dyrehave, har Naturfredningsraadet
afgivet følgende Erklæring om D yrehavens B e
hand ling:
»De Anker over D yrehavens Behandling,
der er fremsat i de forskellige Skrivelser, kan
form entlig samm enfattes i følgende H ov ed punkter:
1. Der ankes over Skovhugsten i A lm ind elighed, saaled es som den foregaar i den syd lig e D el af Dyrehaven, idet man formoder, at
den i de sidste Aar udførte stærke H ugst staar
i Forbindelse med Landets Trang til Brændselsmateriale.
2. Der ankes over, at der bliver hugget gam le, historiske Træer, saaled es at Dyrehavens
Karakter som Naturm onum ent staar i Fare for
at blive ødelagt, og der henvises i denne H e n seend e navn lig til H ugsten ved »de blaa Bom me«, ved »Kæmpegravsvej« og ved »Hjorte-
kildevejen«.
3. Der ankes over, at H ugsten er lagt i en
enkelt Forstmands Haand.
Efter den 1. Juni paa Stedet at have undersøgt Forholdene og derved dannet sig et uafhængigt Skøn over de foretagne Arbejder har
Raadet søgt Forhandling med Skovrideren for
Lystskovdistriktet og kan saaled es om de oven for opstillede Hovedpunkter fremsætte følgen de Udtalelser:
ad 1. Der er i de sidste Aar hugget en b etyd elig Mængde Træer i den syd lige D el af
Dyrehaven. D en stærke H ugst begyndte allerede ca. 1911, da Adm inistrationsforholdene
ved Dyrehaven blev forandrede, men den har
saa godt som udelukkende bestaaet i U d hu gning, hvis Formaal har været at hjæ lpe de
bedste, m est livskraftige af Træerne i Kampen
mod konkurrerende Naboer, for ad den Vej
at forøge B evoksningernes Levedygtighed.
H en sigten har altsaa kun for saavidt Forbind else m ed den for T iden herskende Brænd-
F O R S K Ø N N E L S E N . IX. AARGANG. 1919. Nr. 3.
selstrang, som B ehand lingen af de forskel
lige B evoksninger er skredet hurtigere frem,
end det vilde være sket under normale For
hold. Dette har dog kun været til Gavn, idet
man har opnaaet i Løbet af faa Aar at bringe
Hjælp til de bedste Træer over en m eget stor
D el af D yrehavens Areal. H ugsten er dog en d nu ikke helt ført til Ende, idet der i de næ rm este Aar maa foretages U dhugn ing i de ret faa
Bevoksninger, som endnu staar tilbage at b e
handle, navn lig D ele af von Langens Plantage
og Fortunens Indelukke.
Efter om h y ggelig Undersøgelse af saavel
de udhuggede, som de endnu ikke behandlede
Bevoksninger, kan Raadet udtale, at H ugsten
har svaret til sit Formaal, idet den sikkert vil
forøge Bevoksningernes L evedygtighed i væ sentlig Grad.
H ugsten vil, efter hvad der er oplyst, ikke
blive fortsat i indeværende Sommer, bortset
fra Opskovning af vindfæ ldede Træer, men til
Efteraaret, naar Løvfaldet har fundet Sted, vil
U dhugn ingen blive genoptaget og om handle
hidtil ikke behandlede D ele af Dyrehaven.
ad 2. H ugsten ved »de blaa Bomme« er den
eneste Del af H u g sten , som ikke har været
normal U dhugning, idet den har haft til H e n
sigt at forøge Skovens Skønhedsvæ rdi, dels
ved at bringe en smuk Gruppe af gam le Træer
til at staa frit, dels ved at aabne Udsigt til et
langstrakt Skovbryn ved Vestsiden af »Tøjre
slaget« og Sletten ved »Schimm elm anns Vildt
hus«. En H u gst som den her udførte beror paa
et Skøn og kommer let til at udæ ske Kritik,
fordi den griber ind i det bestaaende, som jo
ofte har Værdi for enkelte stedkendte Personer.
Raadet kan dog ikke indrømme, at den her
foretagne H ugst kan betegnes som Vandalism e,
selv om Fæ ldningen af en enkelt gamm el Bøg
paa dette Sted maaske kunde være undgaaet.
Den er udført i god Hensigt, og naar Resterne
af de om huggede Træer og Vedstablerne er
fjernede og en paatænkt V ejom lægning er udført, vil det formentlig vise sig, at den tilsig tede Skønhedsforøgelse virkelig er naaet.
Det kan tilføjes, at Hugsten ikke har om fattet Træer, som med Rette kan siges at være
»historiske«.
D e virkelig historiske Træer i D yrehaven er
behandlede med fornøden Pietet; saaledes er
de prægtige gam le Ege, der findes spredt over
D yrehavens h ele Areal, bleven hjulpne i Kam
pen mod generende Undervækst.
U dhugn ingen i de gam le Bevoksninger ved
»Kæmpegravsvej« og »Hjortekildevejen« adskiller sig ikke væ sentlig fra den Udhugning,
der er udført i Dyrehavens andre B evoksninger. Der er vel borttaget store Træer, men kun
saadanne, der har været meget affældige, og
kun for at hjæ lpe andre og mere livskraftige
Træer. ad 3. Selv om den hidtil foretagne U d hugn ing i D yrehaven saaledes efter Raadets M en ing maa siges at have svaret til sin H ensigt,
at forøge Skovens L evedygtighed, og selv om
der ikke er hugget historiske Træer eller be-
17