52 / 129
svundet fra de stockholm ske Plakatsøjler og
dermed fra den aktuelle Gadekunst. For det
andet indeholder den nutidige svenske Plakat
kunst foruden de store, produktive N avne ad
skillige andre, som kun optræder med et e n
kelt, ret tilfældigt, men ofte fortræffeligt Arbej
de, hvilket giver et m eget stort Antal Eksemp
ler, langt stør
re end Pladsen
tillader at re
producere. Heri
ligger Forkla
ringen og for-
haabentlig og-
saa den fornød
ne U n d skyld
n ing for, at der
hist og her maa
nøjes med en
kort Omtale og
Beskrivelse af i
og for sig typ i
ske og væ rdi
fulde Arbejder
og iøvrigt for
udsæ ttes
et
nærmere Kend
skab hos Læ se
ren til moderne
svensk Plakat
kunst end det
vistnok desvæ r
re er Tilfældet.
D en
første
B egynd else til
den
moderne
svenske Plakat
kunst finder vi
antydet allere
de i Slutningen
af forrige Aarhundrede i den saakaldte N yro
mantiks levende Interesse for den dekorative
Kunst i alle dens forskellige Former. Vi fin
der fra denne Tid saa habile Malere og T eg
nere som
R
i c h a r d
B
e r g h
, N
i l s
K
r e u g e r
, A
l
b e r t
E
n g s t r o m
samm en med Arkitekter som
de første Medarbejdere i et Foretagende »Kon-
starliga Affischer«, der blev ledet af den store
Reproduktionsanstalt: Generalstabens litogra
fiska anstalt.
I adskillige af disse Arbejder træffer man
som rimeligt er en stærk A fhæ ngighed af Ma
lerkunsten, f. Eks. hos
N
il s
K
r e u g e r
,
eller
en Stagneren i de traditionelle Former, der er
saa velkendte fra en vis Periode i snart sagt
alle Landes Plakatkunst med deres Samm en
stilling af Panorama og Symbol: i Baggrun
46
den et T otalbillede af en Udstilling, et F u g le
perspektiv over en By eller et G enrebillede og
i Forgrunden de vajende Flag, Byvaabnene, etc.
etc. — alle d isse Insignier, der forlængst er for
velkendte til at vække eller fastholde Interes
sen hos den tilfæ ldigt forbipasserende.
I andre Plakater, bl. a. i en af
A
l b e r t
E
n g
s t r o m
for Stora
Bryggeriets 01,
et Led i en S e
rie paa 10 N um
re, finder man
stærke A n tyd
ninger af den
gryende
For-
staaelse for den
m oderne
P la
kats Aand
i
F rem stillingens
Enkelthed
og
den kortfattede,
suggestive
Skrift.
|D en
o v en
nævnte T ilbøje
ligh ed til S am
m en h obn in g af
m ange D eta il
ler til en lidet
virkningsfuld
og uoversku e
lig A n sam ling
Linier og Far
ver syn es im id
lertid stadig at
have T ilhæ n ge
re, idet man fin
der A n tydn in
ger af den saa
sent som i
O
l
l e
H
j o r t z b e r g s
ogsaa herhjemm e velkendte
Plakat fra »O lympiska Spelen« i 1912, et noget
akadem isk, m en trods alt ret frapperende Ar
bejde, hvis u tallige bann ersvingende Ynglinge
frembringer en Kakofoni af Linier og Farver,
der kun daarligt modsvarer de Fordringer, som
de moderne Reklameteknikere ud fra Erfarin
gen har opstillet som m ønstergyldige.
D en i Ordets rette Forstand moderne sven
ske Plakatkunst daterer sig, fraset enkelte U n d
tagelsestilfæ lde, i V irkeligheden saa sent som
fra Aaret 1913, der i saa høj Grad blev et Gen-
nembrudsaar, dels gennem S v e n s k a S lo j d -
f o r e n i n g e n s Arbejde for D ann elsen af en
moderne, selvstæ ndig Plakatkunst, dels g en
nem S v e n s k a D a g b la d e t s m eget op sigts
vækkende Konkurrence med paafølgende Ud-
E IG IL SCHW AB
A. B. Kopia.