55 / 129
der
K
l i n g e r
i Erindring.
W
e l a m s o n s
Bogsta
ver er altid gode og anbragte med dekorative
H ensigter for Øje, idet de indgaar i en H e l
hed med B illedet; som oftest er de genn em
arbejdet med typografisk N øjagtighed og kan
ved deres L etlæ selighed ofte overtage en m e
get væ sen tlig D el af Plakatens M ission, som
T ilfæ ldet er f. Eks. med den nysnæ vnte Pla
kat for »Her-
zogs«. D e sam
me Principer og
Bestræbelser,
om end i m in
dre afklaret og
rutineret Form,
genfinder man i
hans
Frues
G
r e t a
S
e l l
-
b e r g
- W
e l a m
-
s o n s
Produk
tion.
W
i l h e l m
K
a
g e
er maaske
den
svenske
Kunstner, der
har produceret
de fleste Plaka
ter. H an s L ini
er er som oftest
ret rolige, men
sam tidig ikke
uden en vis v e l
overvejet Ryt
me. Paa den an
den
Side
er
han s Kolorit of
te m eget pran
gende ; især an
vender han en
rødviolet og en
varm blaa Far
ve med stor Ef
fekt. Men iøv-
rigt er grønlighvidt, lillaorangeviolet, blaarød-
violet samm en m ed sort og hvidt de hyppigst
anvendte F arvesamm ensæ tninger i
K
a g e s
Pla
kater. Typisk baade i Form og Farve er Plaka
ten for »Atelje-fästen i L iljew alchs Konsthall«.
D e anvendte, m eget nær Komplementærfarver
blaat og gult giver samm en m ed de hvid e A n
sigter og den sorte Farve i Hatten og A telier
loftet en fortræffelig V irkning. Sam tidig ska
ber det skraa Forløb af Loftet og den spids
vinklede Samm en stilling af Ansigterne en m e
get effektfuld Rytme. Alt i alt hører
K
a g e
,
bort
set fra de ikke altid lige sikre Bogstaver, til de
Plakatkunstnere, der med et vist »gewerbler«-
mæ ssigt T ilsnit bedst og selvstæ nd igst har for-
staaet at omplante de tyske Principer i natio
nal og personlig Jordbund.
E
in a r
N
e r m a n s
spinkle, elegante Streg
skulde ikke paa Forhaand antages at egn e sig
for Plakatens grovere Virkem idler. A d skillige
af hans Plakatarbejder virker dog fortræffeligt,
paa eng ang med Ynde og Vægt, o g i S v e n s k a
D a g b la d e t s
Konkurrence
hørte hans U d
kast til de bed
ste. Typisk for
hans enkle og
fine V irkem id
ler er Plakaten
i grønt og sort
for »Ronny Jo
hansson« med
sin yndefulde
Rytme og sin
paa
samm e
Gang prim itive
og raffinerede
Silhuetvirk
ning. OgsaaPla-
katen for »Rolfs
Cabaret« hører
til de bedste af
hans Arbejder,
m ens den for
»Svenska T ea
terforbundets
maskerad« og
flere andre mest
virker som for
størrede
Illu
strationer.
Fra
J
o h a n
B
a u e r s
Haand
findes kun faa
Plakater.
T y
pisk for ham er
den elegante, sirlige for »Konstnärklubbens
Cabaret«, dekorativ, iøjnefaldende og med v e l
tegnede Bogstaver sam let i en Gruppe under
Billedet.
N oget mere i den akadem iske Stil er flere
af
T
o r s t e n
S
c h o n b e r g s
Plakater, som oftest
af patriotisk Indhold, bl. a. den velkendte m o
num entale for »Svenska spelen«.
E
r ik
L
a n g e
,
h v is faste, klare Konturer sku l
de syn es velegn ed e i Plakatkünsten, har teg
net en fortræffelig Plakat i sort og gult for
»Svenska Teaterforbundets Maskeradbal«, i
hvilken han dog desværre har givet efter for
en ganske næ rliggende Fristelse til at lade
49
HDRNYJO]
*
.„
1
■
EINAR NERMAN