Forskønnelsen

l t

eftersom K jøbenhavn er vokset fra sin

X j L beskedne Stilling som det aandelige og

merkantile Centrum i et lille Land til en m o

derne Storstad, hvis Opland gaar langt u d en 

for Landets geografiske og politiske Grænser,

er M isforholdet m ellem B yens bebyggede og

til B ebyggelse udlagte Arealer og dens b ep lan 

tede, til Rekreation bestem te Arealer blevet

mere og mere grelt, og dette M isforhold er u n 

der de af Krigen skabt fortvivlede Trafikforhold

blevet yderligere understreget. At Trafikfor

hold en e i nogen nær Fremtid skulde blive saa

gode som før 1914 eller blot i nævnevæ rdig

Grad bedre, end de for T iden er, er der vist d es

værre al god Grund til at tvivle om, saa m eget

mere er det derfor paakrævet, at der ved den

fremtidige B ebyggelse reserveres tilstrækkelig

store Arealer til Anlæg af offentlige Haver og

at de, der haves, b eh and les med det bevidste

Maal at gøre dem til de Oaser i Stenørkenen,

som de burde være, m en kun i ringe Grad er.

B landt d isse forhaandenværende Parker ind

tager Rosenborg H ave som den æ ldste og mest

centralt b eliggend e en Særstilling.

Oprindelig blev den anlagt som Erstatning

for den til K jøbenhavns Slot hørende »Kongens

Urtehave« eller »Vingaarden«, der allerede u n 

der Frederik II var begyndt at blive inddraget

under B ebyggelsen, og under Christian IV blev

helt bebygget med de saakaldte »Skipperboder«,

Embedsboliger for H olm en s Funktionærer og

F laadens Officerer, det nuvæ rende H olm ens-

FO R S K Ø N N E L S E N . IX. AARG. 1919. Nr. 7.

gadekvarter. Christian IV købte h ele det Areal

udenfor de daværende Fæstningsværker, paa

hvilket det nye Kjøbenhavn under hans Efter

følgere opstod. Paa den vestlige D el af dette

Areal begyndtes 1606 Anlægget afen ny og større

Urtegaard til Erstatning for den forsvundne

Vingaard. Da den laa temm elig langt fra Slot

tet, blev der paa det Sted, hvor nu H erkules-

pavillon en ligger, opført et »Lysthus« eller Pa

villon , hvor Kongen kunde modtage Gæster, og

hvor han kunde spise

»en é rém ita g e

«; det

b lev revet ned under Christian VI, og en D el af

dets Materiale anvendtes til Jagtslottet i D yre

haven, hvis Navn da maaske til D els kan afle

des fra Christian IV’s Lysthus. Men allerede

1610 besluttede Kongen at bygge sig en virkelig

Bolig i mere tiltalende Omgivelser og h y g g e

ligere end det gam le, skum le »K jøbenhavns

Hus«, m en dog i H ovedstadens um iddelbare

Nærhed. Dette H us var færdigt i 1625 og fik

da N avnet »Rosenborg«, der overførtes paa

H aven uden dog nogen Sinde helt at fortrænge

det oprindelige: »Kongens Have«. UnderChri-

stian IV’s to nærmeste Efterfølgere vedblev den

i strengeste Forstand at være K o n g e n s Have,

først under Frederik IV gaves der uhindret Ad

gang for Standspersoner og »honnette Folk«,

hvilket praktisk talt betød enhver, der opførte

sig sømm eligt. Haven var da langt større end

nu, idet den mod Øst strakte sig over til Adel-

'gade og indbefattede den nuvæ rende Exercer-

plads, der var anlagt i fransk Maner med stift