56 / 129
Bogstaverne paavirkes af Serpentine-Slyng
ninger.
Sluttelig maa næ vnes som for Flertallets
Vedkomm ende gode, men mere tilfæ ldige Ar
bejder:
Y
n g v e
B
e r g s
i Komposition og Farve
lige vellykkede Plakat for »Parkfesten å H a sse l
backen«, der desværre blev forbudt af Politiet,
endvidere
E
r n s t
N
o r l i n d s
ogsaa herhjemm e
kendte for »Baltiska U ttstallningen« samt Ar
bejder af
A
x e l
T
o r n e m a n
, P
e r
L
i n d r o t h
,
O s
s i a n
E
l g s t r o m
, S
i g u r d
J
u n g s t e d t
, H
j a l m a r
E
l d h
, B
r it t a
S
t e n s t r o m
, S
t r å å t
, E
i n a r
F
o r
-
s e t h
, O
s c a r
B
r a n d t b e r g
, A
n n i n a
O
m a n
, E
d
w a r d
B
e r g g r e n
og
G
u n n a r
W
i d h o l m
.
I de her afbildede og nævnte Eksempler
samt i et Flertal andre er i A lm ind eligh ed de
væ sentligste af P lakatkunstens m eget v an sk e
lige Opgaver løst paa en Maade, der tydeligt
taler for, at en god, men ikke m eget egenartet
moderne svensk Plakatkunst, med korrekte og
form aalstjenlige Begreber om Former og Farve,
er under Udvikling.
THORVALDSENS MUSEUMS YDRE
H
v e m
kommer mon om ad Gammel Strand
uden at det Spørgsm aal strejfer hans
Tanke, hvad det skal blive til med Thorvald-
sens M useum s Ydre. Det er vel en Snes Aar
eller maaske mere siden afdøde Professor
F
e n
g e r
begyndte at anstille Forsøg for at finde en
Frem gangsm aade til en holdbar Istandsæ ttelse.
Efter ham arbejdede
J
e r n d o r f f
m ed Spørgs-
maalet og fik navn lig en G jenn em tegning af
Frisens Figurer sat igang, da man — saavidt
m ig bekjendt — kun har bevaret et Par af
S
o n n e
’
s
egne og ikke ret m ange af F. C.
L
u n d
’
s
oprindelige Kartoner dertil. Senere er der ar
bejdet videre af Maleren
A
x e l
J
o h a n s e n
u n
der
J
o a k i m
S
k o v g a a r d
’
s
T ilsyn. Engang frem
kom der fra O.
W
i l l e r u p
Forslag til at erstatte
den malede Puds med gjennem farvet Mosaik,
men Forslaget vandt ikke Bifald; Mosaiken
vilde blive overmaade kostbar og vilde maaske
heller ikke gaa saa godt samm en med B yg
n in gen s stoflige H elhed, som ønskeligt kunde
være. Endnu syn es man da at være lige vidt.
Spørger man sig for paa rette Sted, faar man
uvægerligt det Svar, at der endnu ikke skimtes
ringeste Udsigt til at finde den attraaede, vir50
kelig holdbare M ethode. Maaske er H em m e
ligh ed en den, at en saadan M ethode overh o
vedet ikke lader sig finde i vort fugtige og
van sk elige Klimat. Im idlertid vasker Vejr og
V ind videre. B illedfriserne er bleven til en
»Anelse« blot, den gule Farve paa Museets
øvrige Mur er bleven tyndere og tyndere og
paa Sydvestfacaden omtrent helt forsvunden.
Man har væ nnet sig til at lade T iden gaa som
Mr. M icawber »looking round for som eth ing
turning up« med Hæ nderne i Skødet, og det
ser ud, som T iden skal blive ved at gaa, til der
ikke mere lever en eneste, som kan huske, hvor
ledes M useet saa ud, da der endnu var taale-
lige Rester af Farverne tilbage; det T idspunkt
er ikke saa forskrækkelig fjernt. Skulde det da
om sider ske, at man virkelig fandt den ufejl
bare Methode, man saa læ n ge har biet efter,
ja saa maatte Istandsæ ttelsen blive en hel N y
skabning »i Blinde«, fordi ingen mere kjendte
det, der skulde nyskabes.
Alt nu er det kun m eget faa, som tydeligt
kan m indes dengang, da M useets Farver endnu
stod helt friske. For os andre, som kun husker
den Tid, da de var begyndt at blive noget m ed