60 / 129
klippede Hække og Blomsterparterrer, en An-
lægsm aade, som man i det 19. Aarhundrede er
bleven enig om at fordømme som kunstlet og
unaturlig, m en som dog maaske har haft sin
egen Charme. Det har været kostbart at ved
ligeh old e en saadan Have, til hvilken der hørte
Springvand og Skulpturer, og de trange Kaar,
som Europa levede under fra det 18. Aarhun-
dredes Slutning, var vel H ovedgrunden til, at
denne Havekunst geraadede i Forfald. Af de
B illedhuggerarbejder, der prydede Rosenborg
Have, er kun faa bevarede. En Batseba — Kopi
efter M ichel A ngelo — blev under Christian VI
af Sømm eligh ed sh en syn fjernet og slaaet i
Stykker, de fleste andre gik til Grunde under
Vejrligets Indflydelse. Endnu haves »Samson,
der sønderriver Løven«, fejlagtig opfattet som
Herkules, de to humoristiske Bronceløver, der
nu — paa slem t forvitrede Sandstenssokler
— hviler foran R ingridningsbroen, og Peter
H usum s »Løven, der sønderriver Hesten«.
A llerede i 1767 var det resolveret, at dette
H aveanlæ g skulde laves om til Paradeplads;
den Gang blev det ikke til noget, men i
1785 blev Orangeriet ombygget til Garder
kaserne og Blomsterparterret planeret og gjort
til Exercerplads. Sam tidig blev de Miniatur-
fæstningsværker, som om gav Slottet, sløjfede
og Graven delvis kastet til, og talrige og bitre
var de Klager som lød.
Da Kongens Have var gjort tilgæ ngelig for
54
alle, blev den B yens Promenade
p a r e x c e l
len c e,
det Sted, hvor man luftede n ye Moder
og satte h inan den Stævne. Det var navn lig Ka
valergangen — den A llé for Enden af hvilken
H erku lespavillon en ligger — der søgtes, i H a
ven s andre mere stille Egne mødtes H an s og
Trine og udkæmpede deres barnlige E lskovs-
skærmysler, og N yboderdrengene Mads og
M ikkel drev deres krim inelle Søgen efter F u gle
reder. Først da Langelinie i M idten af det 19.
Aarhundrede blev aabnet for Publikum , m iste
de K ongens H ave sin B etydning som Prome
nade, men vedblev at være T ilflugtssted for
dem, der søgte Ro efter D agen s Møje, og for
Byens Børn og Barnepiger.
Efter K jøbenhavns anden store Brand 5.—7.
Juni 1795, da man foretog en om fattende Regu
lering af Gaderne, maatte K ongens H ave af
give et ret betydeligt Areal til nye Byggegrunde.
Her opførtes K ronprinsessegade, og Gitteret
med Pillerne, de smaa Butiker og de m on u
m entale Porte blev sat op. Siden er Kongens
H ave ikke bleven beskaaret, men tværtimod
udvidet, forsaavidt som dens nordligste Parti,
der hidtil benyttedes som Frugthave, blev in d
draget under den egen tlige Park, hvorved d en
ne fik en særdeles værdifuld Forøgelse.
H ele det 19. Aarhundrede igennem var Ro
senborg H ave et roligt Sted. I 1901 blev Porten
ved Hjørnet af Gothersgade aabnet, og derved
blev Vejen gennem H aven fra Østerbro til den
U dsigt over P læ n en foran M atzens M indesm æ rke m od O bservatoriet og M ineralogisk M useum .