57 / 129
tagne, m ildnede til den fine Harmoni, der har
skabt denne D ekorations B erømm else, for os
er det van skeligt at forestille os, hvorledes den
har virket, da den endnu var helt ny og frisk
— altsaa saadan, som den ved en rigtig Re
staurering atter skulde blive. Uvilkaarlig er
vor Fantasi tilbøjelig til at vige lidt tilbage for
Forestillingen om et helt frisk og nym alet Mu
seum . Vi har paa Fornemm elsen, at den let
kunde b live for »nymalet« og »broget«. Netop
det luftige ved den halvt afvaskede Farve end
nu for en Snes Aar siden, og senere endda for
den gule Okkerfarves Vedkomm ende, hvor den
graa Puds begyndte at skinne ganske let igjen-
nem , havde noget indtagende ved sig, gjorde
Farvelag og Mur mere til ét Stof. Der er endnu
Steder, hvor den m ilde og porøse V irkning kan
fornemm es. Og B illedfrisens rene Farver var
m ildnede til en mere stilfærdig Harmoni. Man
kan faa en ubestem t Æ ngstelse for, at en grun
dig Istandsæ ttelses T ilbageføren til de oprin
d elig e kraftige og faste Farver vilde virke som
en Forringelse og volde Skuffelse. Blev Restau
reringen saa holdbar, som det er H ensigten,
vilde man ikke kunne trøste sig med Haabet om,
at Vind og Vejr vilde bringe Harm onien tilbage.
Det er ogsaa paa anden Maade sin Sag med
en grundig Restaurering, hvorved det gam le
definitivt maatte forsvinde, inden det n ye blev
skabt; thi efter alle Solemærker maatte Restau
reringen foregaa paa den Maade, at h ele den
gam le Puds b lev hugget ned og erstattet med
en ny, gjennem farvet Pudsm asse. D en nye
B illedfrise vilde derefter være, ikke en Opfri
sken af den gam le, m en en Kopi saa god som
man efter Om stændighederne var istand til at
gjøre den. Og selv om denne nye Frise var
»holdbar«, saa er det maaske dog i vort Klimat
vel dristigt at tro, at den i bogstavelig Forstand
skulde være mere uforgængelig, end at den —-
om end m ed m eget lange M ellem rum — kunde
trænge til fornyet Restaurering, altsaa den an
den Frihaandskopi og saa fremdeles. Uund-
gaaeligt maatte enhver n y Udgave faa idet-
m indste noget Præg af sin Tid, og den rigtige
Sonn e’s Frise gaa over i de D ødes Rige.
Men er det sin Sag med en grundig Restau
rering, saa kan man paa den anden Side h e l
ler ikke blive ved at lade T iden gaa, til hvert
Spor af M useets oprindelige Ydre er forsvun
det. Spørgsmaalet bliver da, om der ikke skulde
kunne tænkes en fornuftig tredie Udvej ?
Det ligger under alle Om stændigheder nær
strax at prøve at stanse Ø delæ ggelsen ved at
give Museets Mure en m idlertidig Opfriskning,
m edens man endnu kan se T egninger og rette
sig efter Farveresterne. Burde man ikke ridse
Konturstregerne godt dybt inde i Pudsen og
fylde dem med sort Farve; og dernæst give de
andre Felter en Opmaling med Kalkfarver,
som ikke dækkede massivt, men bevarede Ind
trykket af Pudsens Stof. Det er ialtfald tænke
ligt — det har jeg Grund til at tro — at der
kunde findes et B indem iddel, som i væ sentlig
Grad vilde forøge Kalkfarvens Holdbarhed,
selv om det kun blev for en halv Snes Aar.
D enn e Opmaling burde finde Sted baade af
B illedfrisen og af den øvrige gule Mur. Man
vilde derved kunne bevare B illedfrisens origi
nale Optegning og opnaa den ovennævnte
Lethed og F inhed i Farven, som denne i sin
Tid havde, og man vilde undgaa at vende til
bage til den m assive Virkning, som kunde
frygtes overfor en rigtig Restaurering. Kort sagt
man vilde opnaa det smukkeste og mest ø n
skelige Resultat for en overkomm elige Bekost
ning. N aturligvis maatte en saadan Opmaling
gjentages med v isse Mellemrum , men Grund
laget for den vilde bevares i T egningen, og
Farverne er fra
S
o n n e
’
s
Side valgte saa enkle,
at det vild e være nem t stadig paany at træffe
dem, især naar der i M useet bevaredes om
h yg gelige Opskrifter dertil.
Og end elig vilde man stadig holde Døren
aaben overfor Spørgsmaalet om en rigtig »grun
dig« og holdbar Restaurering, sam tidig med
at man bevarede det bedst m ulige Grundlag
for denne.
P. JO H A N SE N .
©
MEDLEMSFORTEGNELSE
Med nærværende Numm er følger en Fortegnelse over Foreningens M edlemmer. Der vil
frem tidig i hvert Hæfte af Tidsskriftet blive m eddelt Supplem entslister over ny-indm eldte
M edlemmer.
©
K
ø b e n h a v n s
K
o s h u n e b i b l i o t e i e i
51