stilling, ved hvilken
L
y d ia
S
k o t t s b e r g
fik Før
steprisen. Ved denne Konkurrence, der k un
de rose sig af en ganske sæ rlig Interesse og
D eltagelse fra Kunstnernes Side, sam t ved det
svenske T egnersam funds paafølgende U d stil
ling, var Sporgsmaalet om kunstneriske P la
kater kommet ind paa den rette brede Basis,
og man havde al god Grund til at haabe, at Indu
striens og H an
delens Mænd v il
de forstaa at vur
dere og benytte
dette nyopstand-
ne M iddel til god
og effektiv Rekla
me for deres Va
rer. Dette blev
im idlertid
paa
Grund af forskel
lige ydre Om
stændigheder ik
ke Tilfældet, og
endnu den Dag i
Dag staar Sveri
ge paa det sam
me noget foræ l
dede Trin som
Danm ark,
idet
F ornøjelsespla
katen
er
den
fremherskende o :
Plakaten for Te
atre,
Biografer,
Lotterier, Karne
val og andre For
ly stelser, U d stil
linger etc., en En
sidighed , der s y
nes taget i Arv
fra de franske
Montmartrekunstnere, m ens den Plakat, der ar
bejder for H andel og Industri og modtager sin
sp ecielle Karakter herfra, kun forekommer som
sjæ ldne Undtagelsestilfæ lde.
Til disse hører
L
e o n
W
e l a m s o n s
for »Her-
zogs« og
G
r e t a
S
e l l b e r g
- W
e l a m s o n s
for
»»Nordiska Kompaniet«. For D agblade har
W
e
-
l a m s o n
tegnet to, h en hold svisfor »Stockholms-
tidningen« og »»Konsumentbladet«,hvortil kom
mer den ovennævnte Plakat af
L
y d i a
S
k o t t s
b e r g
for »Svenska Dagbladet«.
Bortset fra denne Begrænsning viser den n y
este svenske Plakatkunst stor A fhæ ngighed af
den tyske, af hvis Principer den syn es at have
lært meget: de store Flader, de enkle Linier,
de klare Farver, den letlæ ste su ggestive Skrift.
H ovedvæ gten læ gges i svensk som i tysk og
48
i M odsæ tning til fransk Plakatkunst ikke paa
Enkelthedernes delikate B ehandling, m en paa
H elhedsindtrykkets Letfattelighed gennem et
enkelt, m en overraskende Indhold.
I første Række og blandt de m est produk
tive m oderne Plakatkunstnere staar
E
ig il
S
c h w a b
,
hvis talrige Plakater for Folketeatret
»Skådebanan« hører til de bedste Teaterpla
kater i Norden.
H an s Frem stil
lin g er bred og
m alende og paa
trænger sig Op
mæ rksomheden
og Interessen i
samm e Grad ved
sin Form som ved
sit Indhold, den
liv lig e B evæ gel
se i de enkle Li
nier, den kraftige
Farveanvendel-
se, der navn lig
lader den sorte
Farve spille en
m eget væ sen tlig
o g
undertiden
ganske forbløf
fende Rolle, idet
Kunstneren ofte
er h en vist til kun
at benytte to Far
ver, der til G en
gæ ld accentueres
paa en u sæ dvan
lig karakteristisk
Maade og ofte
med stor V irtuo
sitet bringes til
at supplere og
forstærke den hvide Bundfarve. Skrifttyperne
er altid klare og letlæ ste og anbragte paa en
paa en Gang iøjnefaldende og velafvejet M aa
de. I saa H en seen d e afgiver hans Plakat i graat
og sort for »Svart och Hvitt«, en af de faa sv en
ske Skriftplakater, et fortræffeligt Paradigma.
Ogsaa hos
L
e o n
W
e l a m s o n
finder man den
habile Plakatkunstners Evne til at lade de an
vendte Farver med Sort som H ovedvirkem id
del forstærke h inan d en til en nøje beregnet
H ovedvirkning. Der er noget ægte tysk i den
undertiden noget robuste Soliditet, der præger
hans Plakater, ligesom den noget grovkornede
Hum or i enkelte af dem kan lede Tanken hen
paa Hum oristerne blandt tyske Plakattegnere;
Pattebørnene i den ovennæ vnte »Konsument-
bladet«s Plakatbringer saaled es i flereH en seen -
*
GRAFI/KA FORENINGEN
E IG IL SCHW AB
A. B. Kopia.