119 / 248
- 110 -
huse, som Diakonisser betjener. — Maaske kom der mere, end
der umiddelbart viste sig, ud af denne lille Berøring med en Syge
plejevirksomhed, der ikke i sin Virkemaade er bunden ved konfes
sionelle Principper eller en allerede 43 Aar gammel Sags Over
leveringer.
Medens det store Byggeforetagende var bragt til Ende uden
andet Uheld, end hvad der ses at være gjort af med en Dusør paa
10 Kr.! kom en tidligere, næppe for sin Ædrueligheds Skyld af
skediget Karl ynkeligt af Dage 1879 efter et Besøg hos Stiftelsens
Karle ved at falde ud over Trappe-Rækværket. Nogle Aar efter
satte en mandlig Medhjælper næsten sit Liv, for lang Tid da sin
Førlighed til ved at falde ned med en Kul-Hisse, og senere blev
en ung Søsters Liv udslukt ved et Øjebliks Fald, da hun traadte
uden for et Vindue for at polere det. I begge disse Tilfælde hand
lede vedkommende mod udtrykkelige Forbud. Men saadanne Er
faringer faar allerede et eneste Hus paa, hvor Menneskelivet hæn
ger i en Traad!
Ved Bestyrelsesmødet 10. Jan. meddeltes, at Diakonisse Søster
Sophie Zahrtmann, der har ladet sig uddanne og indvie i Stras-
borg, fra Februar af, efter hvad der bestandig har været hendes
Tanke, tilbyder det danske Hus sin Tjeneste; hun er udset til
Pladsen som „de unge Søstres Lederske".
Frk. C., 30/ 4 79. „Vor nye Søster Sophie Zahrtmann gør
vore Hjerter godt og vil nok blive til Velsignelse i vort Sam
fund".
Frk. C., Juni 13. 1879: „I Dag ere alle Bestyrelser af Ho
spitaler, Selskaber o. s. v. indkaldte afdet nyeBørnehospitals Be
styrelse til at bese dette, selv Inspektionen paa Frederiksbergs Kom
mune-Hospital; men alle Medlemmerne af Diakonissestiftelsen ere
forbigaaede. At dette er en udsøgt Uhøflighed, kan der ikke tages
fejl af, netop da Hospitalet bærer Deres Majestæts Navn, og der
var Tale om Diakonisser til Plejen. Ligeledes have
alle
Byens
Præster været indbudne til Universitetsfestlighederne med Undtagelse
af Diakonissestiftelsens Præst; her borger hans Personlighed og den
alm. Anseelse, han staar i, for, at det ikke er noget personligt, men
kun den Sag, han er knyttet til, som denne Udmærkelse skyldes!
Han selv tager det meget roligt, og hvad mig angaar med Hensyn