125 / 248
- 116 -
vi lidt sammen, og jeg bad ham inderligt opgive Tanken om at
forlade os, da det ved Gudstjenesten atter var blevet saa levende
for mig, at han ikke turde opgive de mange, som hans Ord sam
lede og opbyggede, men Svaret var: «Det gaar dog vist den Vej,
for jeg føler, jeg kan ikke! — skulde jeg nærmere ind paa Søstrene
og arbejde mere med dem — nej, jeg kan ikke!" dette smertede
mig dybt, thi under selve Prædikenen, som i Dag var udmærket
god, følte jeg saa levende, at det var
min
Pligt at trække mig til
bage. . .men da jeg saa hørte hin Ytring, blev jeg atter vaklende;
hvad er Ret og Guds Vilje? hvad bør jeg? hvad tør jeg?. . ." —
«Det gaar dog den Vej," havde Pastor Stein sagt. Otte Dage
efter, den 16. Februar, var Bestyrelsen samlet for at høre først Pa
stor Steins Begæring om at fratræde Stillingen som Præst, saa Dr.
Holsteins om at fratræde Stillingen som Overlæge. Denne Stilling
enedes man om at tilbyde Dr. med. Richard Paulli, ligesom man
vedtog at tilbyde Stillingen som Præst til Pastor Dalhoff ved
St. Hans Hospital. Begge var uden Tvivl udpegede af P. Stein,
der bl. a. havde tilbragt nogle Uger i Roskilde for at finde Ro til
at forfatte Mindeskriftet om Rudolf Frimodt, og da havde haft Lej
lighed til at høre den Mand, hvem han nu foreslog til sin Efter
følger. Ingen af de foreslaaede mente at turde afvise Kaldet fra
Diakonissestiftelsen netop i dens vanskelige Tider. For Overlægen
blev der krævet den Ret, at han skulde være ikke blot personligt,
men født Medlem af Bestyrelsen, ligesom Præsten og Forstander
inden. Dronningen gjorde velgrundede Indvendinger derimod —
der kunde jo tænkes den Mand, som man gerne vilde have til
Overlæge, men ikke i Bestyrelsen —, men gav efter for at faa en
fredelig Ende paa Sagen.
Der stod vældigt Kampgny om Diakonissestiftelsen, og mange
brugte Lejligheden til at slaa løs paa mere end den. Men ogsaa
dens Venner rørte sig — Mænd som Biskop Lind eller som Sogne
præst Dr. Joh. Clausen, der sagde Frk. C. «Tak for Deres Fast
holden af den omhandlede Paragraf, hvis Udslettelse efter min
Forstand vilde have været til ikke liden Skade for hele den Aand
og den Duft, som ved Guds Naade hidindtil har hvilet over de
tjenende Søstre." Ja i Bestyrelsesmødet 10. Maj fremlagdes der en
hel Adresse om Diakonissernes Virksomhed i Provinserne, hvortil
Provst Vahl havde samlet Underskrifter gennem en Række Komi