DenDanskeDiakonissestiftelse

- 113 -

Frk. C., 24. Jan. 1880. Dronningen har mindet hende om en

Kvittering, og da maa hun sige Aarsagen til Undladelsen:

„Jeg var uvis om, hvorvidt jeg endnu burde tie, eller om jeg

turde forelægge Deres Majestæt en alvorlig Sag; men nu da jeg

har Pennen i Haanden føler jeg, at det ikke er godt at betro den

til Papiret, og heller ikke tør jeg komme ind og bede om at

maatte forelægge den mundlig, for derved kan den saa let komme

for andre Øren end kun Deres Majestæt;*) jeg tyer derfor til det

Haab, at den udtalte Tanke ret snart vil blive Virkelighed og Deres

Majestæt atter gøre os lykkelige ved et naadigt Besøg. Jeg har alt

i længere Tid længtes efter at bringe denne og en anden Sag frem,

som staar i Forbindelse dermed, men har ogsaa haft mine Betænke

ligheder, som dog nu maa vige. — I Morgen prædiker Pastor Stein

ikke. — Deres Majestæt vil af disse Linier se, hvor trygt jeg stoler

paa at turde sige alt, og bede om alt.

Allerunderdanigst

Søster Louise."

Spørgsmaalet var det vanskelige om de rette Grænser for

Kvinders Pleje af Mænd. „For den rene er alting rent"; ja, men

Engle er vi da endnu ikke. „Nød bryder alle Love"; men hvis

der nu ingen Nød er? Vi Danske føler os stærkt forargede i Fin

land ved baade i Dampbadet og paa Badebroen ved Søen at møde

kvindelig Betjening til Mænd. Dem generer det ikke, men os

saa meget mere. I Tyskland er Følelserne i den Henseende vel

de samme som hos os. Da man der begyndte Diakonissegernin

gen, som i Stedet for den forrige næsten i alle Henseender raa og

forraaende Sygebehandling skulde fremstille en fintfølende ægte

Syg

tpleje,

slog man fast, at Søstrene skulde have mandlig Hjælp,

dels overfor Opgaver, der absolut krævede mere end Kvindekræfter,

dels overfor hvad der uden Nødvendighed saarede deres - og

maaske i endnu højere Grad Mændenes — Blufærdighed. Dette

er endogsaa fastsat som Fællesregel for alle Diakonissehuse, som

staar i Fælleskab med Kaiserswerth; det er et af Vilkaarene for at

regnes til Kaiserswerthforbundet. Dengang det danske Diakonisse*) Bag Dronningens Modtagelsesgemak stod Døren aaben til en hel

Række Værelser, hvor det let kunde høres, hvad der maatte siges nogen

lunde højt for at blive opfattet af rette Vedkommende.