128 / 248
— 119 —
Dr., 15. April 1880: „P. Dalhoff har jeg talt meget aaben
med og bedet om ikke at lade sig
influere
af nogen, men selv se
og dømme. Han er alvorlig, med det opmærksomme dybe Blik,
der ser lige ind i Øjet, som jeg kalder for
ærligt
Sind; venlig og
god ser han ud, og sagde mig, at
De
netop havde gjort ham et
saa godt Indtryk, at
han ikke forstodandres Dom. Ellers vilde
han intet tro end det, det efter hans Mening var, et velsignelsesrigt
Værk, som han længe havde ønsket at yde sit til lidt Nytte."
Frk. C., 28. Juni 1880: „I Gaar havde vi da Afskedsprædike
nen, og paa Søndag vil Indsættelsen ske ved
Provst
Schousboe.
Hjertet smerter og virker stadigt og sukker altid: Gud hjælpe os!"
Frk. C. 5/ 7 80: . . . „løvrig er jegfuld afHaab for begge de
nyes Vedkommende; de have Alvor ogen hel god Vilje begge."
Frk. C., (19. Juli 1880):. . . har siddet om Natten ved Fru
Moltkes Dødsleje, skriver nu i Sengen paa stort Papir (fordi hun
da bedst kan styre den rystende Haand) til Dronningen og skildrer
den bortkaldtes Død, hvorledes hun var samlet og behersket til det
sidste.
„Da jeg næste Morgen gik hjem og tænkte paa, hvorledes den
ene efter den anden kaldes til Live, da stod det pludselig saa tydeligt
for mig, at det Stykke Vej, jeg har tilbage,kun er ganske kort.
Derfor tør jeg ogsaa takke Deres Majestæt for den kærlige Omhu
at ville have mig paa Rejse! Det behøver jeg nu ikke mere og
vil allerhelst forblive rolig i det kære Hjem, saa længe jeg kan. —
At jeg er medtaget af den kære Fru Moltkes Død, er naturligt og
gaar over igen, men i disse Dage kan jeg kun holde mig ganske
stille. Jeg tænkte saa meget den Nat paa Deres Majestæt og vidste,
at Smerten dog vilde føles, om det end ellers er en saa god og
glad Tid for vor inderlig elskede Dronning!"
Dr., 20. Juli 1880: „Hvad siger De mig dog for noget mer
end sørgeligt for mig, om det for Dem ogsaa er et Blik ind i det
skønneste! Et kort Stykke Vej, siger De. Bare ikke det, jeg vilde
være fortvivlet over det i Sandhed og har ofte tænkt mig, at De
skulde staa ved mit sidste Øjeblik! Gud vil nok skænke Dem
nogle Tider endnu at virke i den Aand, De
tilfuldevirkedei saa